Skip to main content

Hvem ejer fundne havetraktorer, svejseværker, kompressor med mere?

Pressemeddelelse   •   Sep 18, 2014 13:19 CEST

Vi har fundet en hel del maskiner og værktøj, vi er ret sikre på er stjålet. Tingene blev fundet ved en ransagning på en adresse i Esbjerg. Indtil videre har vi identificeret ting fra otte forskellige indbrud, men vi savner ejere og viden om, hvor fra  de er stjålet  til en hel del af tingene.  Det drejer sig om havetraktorer, transformer, kompressor, svejseværktøj, gulvsliber og meget mere.

Det er sandsynligvis stjålet gennem de sidste fire-fem år og sandsynligvis i Jylland eller på Fyn. Hvis gerningsmanden skal kunne dømmes for det, skal vi have fundet ud af, hvor tingene stammer fra. Vi vil selvfølgelig også gerne levere dem tilbage til rette ejer.

Se de vedhæftede fotos. Hvis du mener, tingene kan være dine, så kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4, bed om lokalpolitiet i Esbjerg  og referer gerne til journalnummer 3300-83990-01630-14.

1: Gul/orange Texas 125/T02 havetraktor

7: Blå transformer, serienr.: 01060727/027

202: Gul/orange Partner havetraktor, serienr.: 032904D001218.

204: Svejseværktøj, ESAB LKA240.

206: Rød kompressor, RENO, serienr.: 175784.

207: Gulvsliber, NILFISK, serienr.: SDH5120.

219: Generator, SDMO HX3000

234: Sort Højtryksrenser, ALTO WAP KEW Technologies 40 HA Force, slidt.

235: Rød affugter, SIAL Tornado 25, Serienr.: 91001587. Dieseldrevet. 800 m3/timen. 440 W. Sort malerklat på fronten.

236: Dækskifte maskine. Serienr. slebet væk.

244: Trykmaskine, Hydraulic Body Frame Repair. 10 ton kapacitet. Rød.

247: Opladerstation, DANIA, 400e, Serienr.: 427 524774 – 016

248: Svejseværktøj, LINCOLN ELECTRIC LN-15, sort, serienr.: 11372. Påskrevet dette IEC/EN: 60974, nr. U1080706372.

249: Svejseværktøj, TIG180 ACDC. Blå.

250: Opladerstation, BAHCO. Orange.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Peder Jessen, Lokalpolitiet i Esbjerg


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.