Skip to main content

Illegale rejsende på vej til Sverige

Pressemeddelelse   •   Aug 06, 2015 18:35 CEST

En patrulje fra Udlændinge Kontrol Afdelingen (UKA) i Padborg kontrollerede i dag en bus i Kruså efter et tip fra en buschauffør.

Det viste sig at otte af de rejsende var illegale. Det drejede sig om en mand og syv drenge på mellem syv og 16 år - alle fra Afghanistan.

De var undervejs til Sverige, men deres rejste endte altså i Kruså, og de har nu søgt asyl i Danmark. De otte bliver transporteret til modtagecentret i Sandholm, hvor deres sag vil blive vurderet.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.