Skip to main content

Ingen bomber fundet på handelsskole i Esbjerg

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2016 17:16 CEST

En bombetrussel bevirkede tirsdag eftermiddag, at handelsskolen Rybners i Svendsgade i Esbjerg blev evakueret og afspærret.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.18. Skolen gik straks i gang med at evakuere elever og personale, og skolen blev efterfølgende afspærret.

Klokken 15 nåede sprængstofhunde frem og begyndte at undersøge de mange rum på skolen. Undersøgelsen er netop afsluttet uden, at der blev fundet sprængstof.

Skolen er nu frigivet og afspærringen fjernet. Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker, hvem der står bag truslen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.