Skip to main content

Invitation til medierne om at besøge Syd- og Sønderjyllands Politis nye områdecentre i Sønderborg, Haderslev og Esbjerg

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2018 14:49 CET

Fra 1. januar har Syd- og Sønderjyllands Politi fået ny struktur efter mange analyser og drøftelser af, hvordan vi kunne indrette organisationen, således at den fungerer bedst muligt for både borgere og medarbejdere. Vores vision er at være et stærkt politi, de rigtige steder og med de rette kompetencer.

Den nye struktur indebærer også, at mediernes kontaktpunkter fremover er flyttet til de tre nye områdecentre. Sønderborg, som dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner. Haderslev, som dækker Haderslev og Vejen kommuner. Og endelig Esbjerg som dækker Esbjerg, Fanø og Varde kommuner.

Også en del af de personer, I plejer at have kontakt med, er flyttet til nye funktioner.

For at give et nærmere indblik i den nye struktur og de nye ansvarsområder vil vi gerne invitere medierne på uformelle besøg på områdecentrene, hvor den enkelte centerleder vil give en kop kaffe og fortælle om, hvordan vi nu håndterer tingene.

Det bliver:

Områdecenter Haderslev Gammelting 3, 6100 Haderslev. Mandag den 15. januar 2018 kl. 11.00-12.00

Områdecenter Sønderborg, Ringridervej 37, 6400 Sønderborg. Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 11.00-12.00

Områdecenter Esbjerg, Kirkegade 76, 6700 Esbjerg. Torsdag den 18. januar 2018 kl. 11.00-12.00

Der vil også blive arrangeret et møde for de, der er interesserede i vores centrale efterforskning i Esbjerg. Dato meldes ud senere.

Af hensyn til vores planlægning bedes I senest dagen før det enkelte møde sende en mail med oplysning om medie og antal personer, der kommer. Mailen sendes til sjyl-kommunikation@politi.dk

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg,  samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.