Skip to main content

Kender du disse to indbrudstyve?

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2013 15:22 CET

To tyve brød mandag den 11. november klokken  23.40 ind i Kvickly på Plantagevej 38 i Tønder. De stjal i den forbindelse en del elektronik-varer.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om, at man kontakter politiet, hvis man ud fra disse to fotos mener at vide, hvem tyvene kan være.

Den ene mand er:

·  Lys i huden

·  Iført sort tøj, grå sko og en rød kasket

·  Han bærer på en blå Ikea pose

Den anden mand er:

·  Lys i huden

·  Iført sorte Adidas sko, Adidas træningsbukser og en jakke med et rødt mærke i nakken.


Specielt den røde kasket og jakken med det røde mærke er specielle.

Vidner kan henvende sig til lokalpolitiet i Tønder på telefon 1-1-4.

Mediernes kontaktperson er vicepolitikommissær Henning Marcussen lokalpolitiet i Tønder.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.