Skip to main content

Mand fundet livløs i lejlighed i Ribe

Pressemeddelelse   •   Feb 28, 2016 18:17 CET

Mand fundet livløs i lejlighed i Ribe.

Ved halv fire tiden i dag blev en 30-årig mand fundet livløs i en lejlighed på Hegelundsvej i Ribe. Manden er efterfølgende erklæret død.

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger dødsfaldet som mistænkeligt. Det vil sige, at indtil andet er fastslået, efterforskes det på samme måde, som det sker ved et drab.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger. Når yderligere foreligger, vil der blive udsendt et nyhedsbrev.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.