Skip to main content

Mand og kvinde sigtet for at have sat ild på værtshus

Pressemeddelelse   •   Jan 23, 2016 09:19 CET

En 42-årig kvinde og en 28-årig mand bliver lørdag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

De er sigtet for at have sat ild på værtshuset Hjorten i Haderslev natten til onsdag.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, da der stadig efterforskes i sagen.

Mediernes kontaktperson er vicepolitiinspektør Bent Thuesen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.