Skip to main content

Ni personer dømt i omfattende narkosag

Pressemeddelelse   •   Dec 17, 2015 16:25 CET

Efter længerevarende og intensiv efterforskning har Syd- og Sønderjyllands Politi blotlagt en omfattende handel med narkotika i det sydlige Jylland, navnlig koncentreret omkring Sønderborg og Kolding.

Det er sket efter i målrettet indsats af politikredsens lokale efterforskningsafdeling i Sønderborg i tæt samarbejde med Afdelingen for Organiseret Kriminalitet i Esbjerg.

Indsatsen har på nuværende tidspunkt ført til, at ni personer er idømt tilsammen 20 års fængsel, Heraf er en 36-årig mand fra Sønderborg i dag idømt femårs fængsel for handel med amfetamin og kokain.

-Jeg er særdeles tilfreds med, at politiets målrettede efterforskning har ført til, at anklagemyndigheden har kunne føre sagerne til dom, siger den mødende anklager, senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen.

Mediernes kontaktperson er Rikke Brændgaard-Nielsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.