Skip to main content

Politiassistent sigtet

Pressemeddelelse   •   Sep 19, 2014 16:13 CEST

Syd- og Sønderjyllands Politi kan oplyse, at en 39-årig politiassistent ansat i kredsen er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 stk. 1. Paragraffen omhandler overdragelse af euforisende stoffer.

Politiassistenten har været anholdt og afhørt. Han er nu suspenderet.  Anklagemyndigheden har lige som i alle andre sager vurderet, hvorvidt der var grundlag for varetægtsfængsling efter Retsplejelovens paragraf 762. Det vurderede anklagemyndigheden ikke, at der var.

Vi er i sagen - som i alle andre sager – underlagt tavshedspligt. Den følger af straffelovens paragraf 152. Sagen er desuden under efterforskning, og der kan efter retsplejeloven kun gives indsigt i oplysninger i en straffesag, hvis man har en særlig, individuel interesse og først, når sagen er endeligt afsluttet.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.