Skip to main content

Politiet efterforsker drabssag

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 14:50 CET

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat sagen om branden i Aabenraa den 1. januar 2017, hvor en 33-årig mand indebrændte.

Det er nu klarlagt, at den indebrændte var død før branden opstod, hvorfor politiet nu efterforsker sagen som en drabssag.

Af hensyn til den videre efterforskning kan politiet endnu ikke oplyse noget om dødsårsag eller motiv.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.