Skip to main content

​Politiet søger vidner til røveriforsøg i Aabenraa

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 10:46 CET

Torsdag den 17. november 2016 kl. 14.30 blev en 70-årig kvinde udsat for forsøg på røveri på Reberbanen i Aabenraa.

Gerningsmanden truede kvinden med en kniv.

"Vi vil gerne i kontakt med folk fra området, der har set eller hørt noget, eller eventuelt tror de kender gerningsmanden ud fra signalementet.Har man set en ung mand løbe fra stedet, hørt noget eller i det hele taget bemærket noget i tidsrummet for røveriforsøget, så vil vi meget gerne kontaktes hurtigst muligt på 114", udtaler politikommissær Henning Marcussen fra Aabenraa Lokalpoliti.

I forbindelse med røveriforsøget fik gerningsmanden tildelt to slag mod kæben af forurettede, og han opgav og stak af ad Langevad.

Signalement af gerningsmand:

Mand, lys i huden og med blå øjne

Spinkelt bygget, 15 – 20 år, 165-170 cm høj

Han talte dansk og var iført kasket, sort/grå hættetrøje, sort halstørklæde for mund og næse.

Han var bevæbnet med en kniv, formentlig en lommekniv, bladlængde 7 – 10 cm.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Henning Marcussen, Aabenraa Lokalpoliti

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.