Skip to main content

Risiko for strømsvigt i forbindelse med stormfloden

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 20:25 CET

I forbindelse med stormfloden, der i øjeblikket rammer det østlige Sønderjylland, og hvor vandstanden vil være på sit højeste natten til torsdag, er der risiko for strømsvigt på udsatte steder.

Det gælder strandområderne Djernes, Kjeldstrup, Sanders Vig.

Beredskabet vurderer på nuværende tidspunkt, at risikoen ikke er overhængende, men denne meddelelse bliver sendt ud for at gøre opmærksom på, at situationen kan opstå, hvor havvand trænger ind i el-anlæggene.

SE kan derfor blive nødt til at afbryde strømmen for at beskytte anlæggene.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.