Skip to main content

Rumænske lastbiler stoppet med stjålne danske teleskoplæssere.

Pressemeddelelse   •   Dec 19, 2013 09:09 CET

To rumænske mænd på 43 og 45 år bliver torsdag klokken 9 fremstillet i grundlovsforhør in absentia i retten i Sønderborg. De to mænd kørte to lastbiler, som var læsset med seks stjålne teleskoplæssere fra en entreprenørforretning i Ulfborg.

Det er Udlændingekontrolafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der står for fremstillingen. Afdelingen i Padborg arbejder tæt sammen med tysk politi, og det lykkedes at få stoppet de to rumænske lastbiler på en rasteplads på motorvejen syd for Hamborg.

UKA begærer de to rumænere varetægtsfængslet in absentia for at få dem udleveret til Danmark og sagen videre efterforsket.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.