Skip to main content

Russisk mand idømt 10 års fængsel for indsmugling af 20 kilo narkotika

Pressemeddelelse   •   Dec 07, 2015 13:35 CET

En 43-årig russisk mand er i dag ved retten i Sønderborg idømt 10 års fængsel og udvisning for bestandig for indsmugling af 20 kilo ecstasy og ketamin.

Manden blev den 13. september i år af SKAT stoppet i en svensk udlejningsbil til kontrol på motorvejen ved den dansk-tyske grænse. En nærmere undersøgelse af bilen foretaget sammen med politiet afslørede den store mængde narkotika, som var hentet i Holland.

-Jeg er meget tilfreds med dommen og med, at en så stor mængde farlig narkotika ikke er kommet i omsætning, siger den mødende anklager, Kristine Dippel Andersen fra anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mediernes kontaktperson er anklagerfuldmægtig Kristine Dippel Andersen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.