Skip to main content

Stort lager af formodet ulovligt fyrværkeri fundet i hal ved Rødding.

Pressemeddelelse   •   Dec 18, 2015 20:44 CET

Syd- og Sønderjyllands Politi har her til aften ransaget en stor hal ved en landbrugsejendom på Bommerlundvej der ligger mellem Jels, Rødding og Skodborg.

I hallen blev der fundet anslået 500 store papkasser formodentlig alle fyldt med ulovligt fyrværkeri, det vil blandt andet sige kanonslag og krysantemumbomber.

Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, er nu på stedet og vurderer, hvad der skal ske med fyrværkeriet. Bommerlundvej er afspærret i den nordlige ende, mens EODs og politiets arbejde foregår.

En person er indtil videre anholdt i forbindelse med fundet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen. Der vil blive udsendt nyhedsbrev, når der foreligger yderligere.

Mediernes kontaktperson er Helle Lundberg, Kommunikationsenheden.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.