Skip to main content

Sundhedsfagligt personale tiltalt for skødesløshed i forbindelse med dødsfald

Pressemeddelelse   •   Aug 07, 2015 15:33 CEST

En sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent er tiltalt for at have udvist grov skødesløshed i forbindelse med en borgers død. I januar 2014 fandt de manden liggende livløs med ansigtet nedad i en havedam.

De er tiltalt for at have undladt at trække ham op og undersøge ham for livstegn og for ikke at iværksætte genoplivning.

Sagen er berammet ved retten i Sønderborg mandag den 10. august.

Mediernes kontaktperson er den mødende anklager, Rikke Brændgaard-Nielsen, som kan træffes efter retsmødet på telefon 72 58 39 10.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.