Skip to main content

Super-cyklister til finale foran Rådhuset i Esbjerg

Pressemeddelelse   •   Maj 10, 2016 13:03 CEST

Årets finale for vinderne af de lokale cyklistprøver i Esbjerg og Fanø kommuners skoler afholdes onsdag den 11. maj.

Deltagerne går alle i 6. klasse og er de bedste/sikreste cyklister fra deres skoler.

Finalen foregår fra klokken 16.30 på forpladsen ved rådhuset samt i gaderne omkring politigården i Esbjerg. Den består af både en manøvrebane samt en cykeltur i området. Når alle er igennem, er der fælles spisning og præmieoverrækkelse. Arrangementet slutter seneste klokken 19.00

Danske Bank, Esbjerg Kommune og Fanø Kommune sørger for, at vinderen af finalen vil blive præmieret med en ny cykel. Der vil ligeledes være præmier til 2. og 3. pladsen.

-Børns og unges trafiksikkerhed og holdning til at færdes sikkert i trafikken skal grundlægges i en tidlig alder, og her er både skolernes og forældrenes aktive medvirken meget vigtig. Det siger Morten Terman Pedersen fra lokalpolitiets forebyggelsessektion. Han står for prøverne onsdag.

Mediernes kontaktperson er Morten Terman Pedersen, Lokalpolitiet i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.