Skip to main content

​​Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til grov vold nytårsmorgen i Aabenraa

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2017 16:58 CET

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til en grov voldsepisode, der fandt sted søndag den 1. januar 2017 klokken cirka 05.30 i Aabenraa.

Hændelsen fandt sted på Storegade ud for nummer 36 i byen (ud for Vibholm/Intersport).

To mænd og en kvinde blev overfaldet af fire til fem personer, der umiddelbart efter løb fra gerningsstedet.

Gerningsmændene beskrives som unge mænd på 20 - 25 år, men derudover har politiet ikke noget signalement.

Under voldsepisoden blev et af ofrene slået gentagende gange i hovedet med et slagvåben, og efterfølgende sparket på kroppen.

Optakten til voldsepisoden var muligvis nogle uoverensstemmelser, der opstod i forbindelse med, at personerne opholdt sig på et diskotek i nærheden.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Henning Marcussen, Aabenraa Lokalpoliti, telefon 114.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.