Skip to main content

To lokale unge har tilstået afbrænding af kolonihavehus.

Pressemeddelelse   •   Aug 03, 2015 15:21 CEST

Lokalpolitiet i Vejen har anholdt og afhørt to unge mænd i forbindelse med afbrændingen af et kolonihavehus.

Tirsdag den 28. juli 2015 kl. 08.48 blev branden i kolonihavehuset på Vamdrupvej 1 i Vejen anmeldt. Huset brændte helt ned.

Fredag d. 31. juli anholdt Vejen Lokalpoliti så efter efterforskning i området to lokale unge mænd på 16 og 18 år. De har under afhøringerne begge erkendt at have påsat branden.

Inden branden havde de sammen begået indbrud i flere kolonihavehuse i området.

De blev begge løsladt af politiet efter afhøring, og der venter dem senere et retsligt efterspil.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Henrik Thrane Jensen tlf. 72 58 41 89

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.