Skip to main content

To personer med midlertidig opholdstilladelse dømt for narkosmugling

Pressemeddelelse   •   Sep 19, 2018 15:49 CEST

I en sag om indsmugling af narko er to personer med midlertidig opholdstilladelse netop blevet idømt otte års fængsel og udvisning for bestandigt ved Retten i Sønderborg.
Begge har siddet varetægtsfængslet frem til dommen i dag, og de valgte begge at anke dommen.

Sagen kort:

To personer med midlertidig opholdstilladelse på henholdsvis 44 og 33 år blev den 15. maj 2018 kl. 0120 standset ved grænsen ifm. indrejse fra Tyskland til Danmark. Her blev de indledningsvist kontrolleret af Told.

Tolderne fandt en mindre mængde stof i bilen, hvorefter UKA Vest (Udlændingekontrolafdeling Vest) overtog den videre efterforskning. Ved den efterfølgende ransagning af køretøjet blev der fundet 1 liter flydende amfetamin og 198 gram heroin.

Grundet renheden af heroinen og det faktum, at de samtidig også var i besiddelse af 980 gram phenacetin, (et lovligt stof, der ofte bruges som fyldstof i heroin), blev de dømt for at have til hensigt, at ville blande det op til en samlet mængde på 1,178 kg heroin med en renhed på 9%, hvilket er det typiske renhedsniveau, man ser på heroin på gadeplan.

Mediernes kontaktperson:
Anklager Rie Johansen

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg,  samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.