Skip to main content

​To personer sigtet for 83 indbrud

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 09:16 CET

I vinterhalvåret 2015/2016 var Rømø i en periode plaget af mange indbrud i sommerhuse.

Tønder Lokalpoliti har i den forbindelse foretaget en længerevarende efterforskning. Denne efterforskning mundede ud i, at politiet den 27. september kunne foretage flere anholdelser.

Efterfølgende er to personer blevet varetægtsfængslet. De er sigtet for at have begået i alt 79 indbrud på øen samt fire indbrud i Arrild. De sigtede er begge danske mænd fra lokalområdet, og de sidder fortsat varetægtsfængslet.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Lasse B. Rasmussen, Tønder Lokalpoliti

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.