Skip to main content

Tre mænd fra Aarhus nu varetægtsfængslet i forbindelse med indbrud i Aabenraa

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2018 14:38 CET

Tre mænd fra Aarhus er nu varetægtsfængslet i en sag om indbrud i en virksomhed i Aabenraa. Indbruddet skete natten til torsdag den 23. november 2017. Her nåede tyvene at forsvinde med værdier for et større beløb.

Allerede samme dag blev en 24-årig mand fra Aarhus anholdt på baggrund af politiets efterforskning. Han blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Den 4. december blev en formodet medgerningsmand, en 37-årig mand fra Aarhus anholdt og dagen efter varetægtsfængslet og endelig blev en 35-årig mand fra Aarhus anholdt og sigtet den 12. januar. Han er nu også varetægtsfængslet.

Alle grundlovsforhør er foregået for lukkede døre. Politiet har derfor i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg,  samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.