Skip to main content

Tre unge mænd i grundlovsforhør i forbindelse med dødsulykke

Pressemeddelelse   •   Jul 11, 2013 13:05 CEST

Tre unge mænd fra Esbjerg-området, alle 20 år gamle, vil klokken 15.15 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg.

De tre er i forbindelse med dødsulykken i morges på Lakolk Strand på Rømø sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselslovens paragraffer om alkohol- og spirituspåvirkning. Det vil sige straffelovens paragraf 241 og færdselslovens paragraf 53 og 54. I forbindelse med ulykken er en 21-årig mand fra Esbjerg død.

Anklagemyndigheden vil begære dørene lukket ved retsmødet. Politiet kan derfor i øjeblikket ikke oplyse yderligere.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.