Skip to main content

Video fra væbnet røveri i Ølgod

Pressemeddelelse   •   Feb 19, 2013 12:37 CET

Selv om politiet tidligere har offentliggjort fotos fra et væbnet røveri mod  mod supermarkedet Kiwi, Torvet 8 i Ølgod, har det ikke ført til nogen opklaring af røveriet.

 Røveriet skete den 21. januar. To mænd kom ind i forretningen klokken 21.55 og truede med pistoler en ansat til at udlevere kontanter og nogle kartoner cigaretter.

En overvågningsvideo, der viser hele forløbet, kan ses og downloades her i presserummet.

Signalement af de to mænd:

A:

·        Mand

·        Taler dansk

·        Cirka 18 år

·        Lys i huden

·        175-180 cm høj og spinkel af bygning.

·        Iført sort T-shirt med regnbue farvet  skrift på brystet, mørke bukser, sorte/grå arbejdshandsker, hvidt bælte, røde ”Convers” sko, sort elefanthue.

B:

·        Mand

·        Taler dansk

·        Afrikansk af udseende

·        Cirka 18 år

·        175-180 cm høj og spinkel af bygning.

·        Iført mørke bukser  og mørk trøje, hvidt bælte, mørkeblå ”Convers” sko, sort elefanthue.

Begge mænd bar sorte pistoler. Efter røveriet løb de ud af forretningen og formentlig i retning mod Torvegade.

Mændene har formentlig inden og efter røveriet haft en form for overtøj på, som de har taget af under røveriet.

Mediernes kontaktperson er lederen af lokalpolitiet i Varde, politikommissær Torben Kloster.


Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.