Skip to main content

Vidner til færdselsuheld med patruljevogn i Skærbæk efterlyses

Pressemeddelelse   •   Aug 23, 2017 13:08 CEST

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld torsdag den 27. april 2017 i Skærbæk.

Ud for Aabenraavej 50 var en af politiets patruljevogne impliceret i et færdselsuheld med en anden bil klokken cirka 19.27.

Vi vil gerne tale med føreren af en personbil, som stoppede efter uheldet og aktiverede sit katastrofeblink. Føreren kan have set uheldet eller kan have oplysninger af betydning for sagen. Føreren var en cirka 30-40 årig mand, almindelig af bygning. Vi har ikke yderligere oplysninger om føreren eller køretøjet.

Er du føreren, eller ved du, hvem det kan være, beder vi dig kontakte os på telefon 114

Mediernes kontaktperson er lederen af Lokalpolitiet i Tønder, Svend Erik Paulsen

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.