Skip to main content

Bidrag med fakta til Facebook Kolding emne i dag

Nyhed   •   Sep 15, 2014 16:08 CEST

Sydøstjyllands Politi er blevet bekendt med, at der i øjeblikket på Facebook Kolding verserer en historie omkring et overfald mod en kvinde lørdag aften i Kolding. Der efterforskes i øjeblikket én sådan sag, og politiet har i år til dato i alt modtaget anmeldelse om to sådanne sager, hvoraf den ene altså er fra lørdag aften.

Det hjælper ingen og slet ikke politiets muligheder for opklaring, hvis historier løber løbsk på de sociale medier, eller lægger bestemte persongrupper for had. Det er fortsat trygt at gå i byen i såvel Kolding, som i de øvrige byer i Sydøstjylland. Og i øvrigt kan det jo altid være en god ide at følges ad, hvis man skal i byen, og så er det også sjovere.