Skip to main content

​Fængselsdomme til to gerningsmænd efter mandagens røverier i Horsens

Nyhed   •   Aug 12, 2015 13:49 CEST

To mænd på begge 20 år har i dag ved Retten i Horsens fået straksdomme efter to røverier mod kiosker i Horsens i mandags.

Begge  gerningsmænd erkendte røverierne, som foregik ved at den ene af mændene var maskeret inde i kioskerne, hvor han medbragte en legetøjspistol, som han truede med – og derefter fik udleveret penge i begge kiosker. Den anden 20-årige kørte bilen.

"Der er tale om en sag, der blev hurtigt opklaret, fordi nogle kvikke borgere reagerede hurtigt på det, som de så. Borgernes hjælp havde stor betydning i denne sag", udtaler anklagerfuldmægtig ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Rubow og fortsætter:

"Det er et godt eksempel på, at kriminalitet ikke betaler sig. Under to døgn efter røverierne fik de to gerningsmænd deres fængselsdomme for røverierne".

Den ene af de 20-årige gerningsmænd fik 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel, og han blev varetægtsfængslet efter dom. Han modtog dommen.

Den anden 20-årige fik 1 års fængsel i en kombinationsdom med 6 måneders betinget og 6 måneders ubetinget fængsel. Den 20-årige udtog sig betænkningstid.

For anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Jesper Rubow.