Skip to main content

​​Fængselsstraf til 24-årig for at køre i narkopåvirket tilstand

Nyhed   •   Maj 18, 2016 15:09 CEST

Retten i Kolding har i dag dømt en 24-årig mand 10 måneders fængsel blandt andet for i tre tilfælde at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.

’I to af tilfældene endte hans bilkørsel i uheld’ uddyber anklager for Sydøstjyllands Politi Maria Ester Martensen: ’Det ene af uheldene skete på motorvejen ud for Horsens den 31. august 2015, hvor den 24-årige kørte ind i en forankørende bil. Det resulterede i, at hans egen bil forulykkede, og hans kammerat blev slynget ud af bilen og pådrog sig skader’.

Den 24-årige nægtede at have kørt bilen, men han blev dømt for det alligevel, da to mænd, der stoppede for at hjælpe ved ulykken, vidnede imod ham i retten. De 10 måneders fængselsstraf omfatter 155 dages reststraf fra en prøveløsladelse fra en tidligere afsoning for samme type kriminalitet.