Skip to main content

Hjælp Sydøstjyllands Politi: Kender du dette sølvtøj?

Nyhed   •   Nov 07, 2016 14:02 CET

I forbindelse med ransagning i Vejle den 14. oktober 2016 fandt Sydøstjyllands Politi en pose med sølvtøj, som formodes at stamme fra indbrud. Det er ikke sikkert, at sølvtøjet stammer fra samme indbrud, og heller ikke at indbruddet er sket i Vejle, selvom det er fundet her.

Sydøstjyllands Politi vil gerne have din hjælp til at opklare sagen, så kender du sølvtøjet, eller har du oplysninger i sagen, så kontakt os gerne på 114. Ved fælles hjælp, kan vi på den måde få tingene tilbage til rette ejermand og få straffet dem, der har stjålet det.

Billede 1. Her ses lysestager, en kageske, gaffel med motiv af orange elefant og roser,  flødekande, lille bakke mv.

Billede 2. Her ses 3 stk. bestikholdere med grønt velour, forskellige gafler, skeer og knive. Billedet viser et udsnit af, hvilke typer knive, skeer og gafler, Sydøstjyllands Politi er i besiddelse af.