Skip to main content

Kom på besøg hos os lørdag den 24. maj på Fredericia Politigård

Nyhed   •   Maj 19, 2014 11:00 CEST

På lørdag skinner solen, når flaget hejses på Fredericia Politigård og Sydøstjyllands Politi byder indenfor til en event, der byder på lidt af hvert fra politiets faglige godtepose. Anledningen er politigårdens 25 års jubilæum som politiet har set som en rigtig god grund til invitere gæster til dialog om politiarbejde og til at vise sig frem.

"Man skulle tro, at vi styrtede rundt for at blive klar til lørdag, for det er et ret stort arrangement det her", siger lokalpolitileder Peter Balsgaard Nielsen. "Men faktisk er der helt styr på det, så vi glæder os egentligt bare til det bliver lørdag", tilføjer han.

På dagen vil man kunne se MC betjente, der viser deres kontrol over deres arbejdsredskab og hundefører, der med hunden som forlænget arm fanger en indbrudstyv. Politiorkestret spiller, mens Tungvognscenter SYD splitter en lastbil ad under en tungvogsnkontrol. Børn – og deres fædre og mødre – kan indtage  rattet i patruljevogne, tage plads på en MC og hjembringe en selfie lidt ud over det sædvanlige. Der er mange andre muligheder for at blive klogere på politiets arbejde og udstyr og ca. 100 betjente vil over dagen være klar til en snak med gæsterne.

Det er mellem kl. 10 – og 15 at det hele foregår, men enkelte aktiviteter er fastsat i et program:

9.45 - 10.15  Politiorkestret spiller

10.15 - 10.45 Hundeopvisning på voldarealet

11.00 – 11.15 MC opvisning på Nørre Voldgade

11.45 – 12.15 Hundeopvisning på voldarealet

12.15 – 12.30 Politiorkestret spiller

12.30 - 12.45 MC opvisning på Nørre Voldgade

13.00 - 13.15 Politiorkestret spiller

13.30 – 14.00 Hundeopvisning på voldarealet

15.30 – 14.45 MC opvisning på Nørre Voldgade

14.45 – 15.00 Politiorkestret spiller

Nørre Voldgade er afspærret og to parkeringspladser ved politigården ligeså. Man skal altså finde parkering væk fra politigården.

Der tweetes live fra eventen på @SydOjylPoliti.

Selv om mange politifolk er involverede i ÅbentHus arrangementet, så er beredskabet i politikredsen helt på sædvanligt niveau.