Skip to main content

Stor amfetaminsag i Skanderborg

Nyhed   •   Maj 28, 2014 11:06 CEST

Task Force Vest har i 2013 gennemført en efterforskning vedrørende omfattende handel med amfetamin i Skanderborg området. I den forbindelse blev der i efteråret 2013 foretaget anholdelse af 5 personer fra Skanderborg-området. De har alle siddet varetægtsfængslet siden. I forbindelse med efterforskningen blev der beslaglagt 7,8 kg. amfetamin den 2. august 2013 som var nedgravet på en adresse i Skanderborg og 12,5 kg. amfetamin den 14. november 2013 som var gemt i et kolonihavehus i Skanderborg.

De 5 fængslede personer er nu tiltalt for:

- Hovedmanden, som er en 49 årige mand, er tiltalt for i alt 24,6 kg. amfetamin samt 34500 ulovlige piller,

- en 50 årige mand er tiltalt for 12,5 kg. amfetamin

- en 42 årige mand er tiltalt for 20,3 kg amfetamin

- en 43 årige mand er tiltalt for 7,8 kg. amfetamin

- en 41 årige mand er tiltalt for 7,8 kg. amfetamin

Task Force Vest er meget tilfredse med efterforskningens resultat.

Kontaktperson for pressen er TFV anklager Gitte Thomsen. 

Baggrund

Task Force Vest er en særlig enhed der proaktivt efterforsker rocker - og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier. En efterforskning hører hjemme i Task Force Vest inden for disse kategorier af kriminalitet hvis den antages at være organiseret, overskride grænser mellem politikredsene og efterforskningen er fremadrettet. 

Task Forcen er sammensat af medarbejdere fra Fyns politi og de jyske politikredse og decentralt organiseret med sektioner i hver af de nævnte politikredse. Task Force Vest har hovedsæde i Horsens og ledes operativt af politiinspektør Brian Olsen.