Skip to main content

Stor findeløn til ærlige Kirkes Korshær

Nyhed   •   Maj 26, 2016 07:43 CEST

Den 29. februar 2016 blev Sydøstjyllands Politi kontaktet af Kirkens Korshær i Thyregod. De havde i noget tøj, afleveret i en af deres tøjcontainere, fundet hele 79.800 kr. i blandet valuta. Pengene blev behørigt afleveret til Sydøstjyllands Politi, der siden offentligt har søgt at finde rette ejer til den pæne sum penge.

Flere har da også forsøgt sig med fantasifulde forklaringer på, hvorfor de skulle være retmæssig ejer af pengene. Ingen af dem har dog holdt vand overfor politiet, der stadigt har pengene. Eller i alt fald delvist.

Det følger nemlig af loven, at der skal udbetales findeløn på 10% af beløbet og formanden fra Kirkens Korshær i Thyregod modtog i går en crosset check fra Sydøstjyllands politi. Da der er tale om en velgørende organisation vil findelønnen gøre god gavn.

Sydøstjyllands Politi mangler stadigt en ejer til de resterende penge, men det kan ikke svare sig at prøve med opdigtede historier.