Skip to main content

Sydøstjyllands Politi efterlyser gerningsmand til røveri i Ry

Nyhed   •   Feb 09, 2016 08:13 CET

Sydøstjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde frem til en mand på cirka 20-25 år i forbindelse med et røveri den 24. oktober 2015 mod ”Bagerhuset” på Klostervej i Ry. Under røveriet blev ekspedienten truet med en gaffel til at åbne kasseapparatet, og efterfølgende blev der stjålet et mindre kontantbeløb. .

Den efterlyste gerningsmand beskrives nærmere som 20-25 år, 170 cm. høj, dansktalende og almindelig af bygning, og han var iført sort jakke med hætte, grå hættetrøje og bordeauxfarvet halstørklæde.  Nederst er overvågningsbillede af gerningsmanden vedhæftet.

Kontakt politiet på 114, hvis du kan hjælpe med oplysninger i sagen.