Skip to main content

Sydøstjyllands Politi søger et vidne

Nyhed   •   Feb 06, 2017 15:22 CET

Vi vil meget gerne i kontakt med en mand på ca. 35 år, 190 – 195 cm høj og slank af bygning, som i fredag den 3. februar kl. ca. 14 var ved banegården i Skanderborg sammen med et barn på ca. 10 – 11 år.

Efter de oplysninger som vi har nu, så skulle der være tale om en lærer ifølge med sin elev.

Vi håber at manden kan give os oplysninger, som vi skal bruge til at opklare et butikstyveri i 7-Eleven på banegården. Butikstyveriet udviklede sig desværre til et røveri, da gerningsmanden på vej væk fra butikken truede en ekspedient med en kniv i tunnellen ved banegården.

Manden rettede efter røveriet henvendelse til ekspedienten og nu vil Sydøstjyllands Politi altså gerne tale med ham også.

Er denne mand dig – eller ved du hvem det er, så giv os et kald på 114. Vi takker på forhånd.