Skip to main content

Vi får også fup mails

Nyhed   •   Sep 23, 2014 08:10 CEST

I dag har ansatte ved Sydøstjyllands politi modtaget en fup mail på deres politimailkonto. Den giver sig ud for at komme fra Nem ID, men selv en morgensøvning betjent vil næppe lade sig snyde. Mailen er noget ubehjælpsom og beder bl.a. om at modtageren skal uploade et foto af sit Nem ID nøglekort - med alle koder synlige! Mailen kommer også fra et land, hvor fx. "æ" ikke er en del af tastaturet.

Men det faktum at selv ikke politiets mailadresser går fri viser, at der nok er tale om en byge af "maskinudsendelser" i håbet om, at én eller anden ikke lige når at tænke sig om. Men den én eller anden bliver nu ikke dig - for nu er du advaret.

Mailen ser i uddrag sådan ud:

"Kaere Nem-ID klient

Vi vil gerne informere dig at vi her til aften ved en fejl, har spaerret flere af vore Nem ID noglekort.

Hvis du vil genaktivere dit Nem-ID noglekort, skal du blot klikke pa nedenstaende link og udfylde de nodvendige detaljer der kraeves og uploade et foto af dit Nem-ID noglekort (alle koder skal vaere synlige).

Hvis du ikke vil have det genaktiveret, sa kan du blot ignorere email og vi vil sende dig et nyt noglekort inden for 4 uger.

Vi beklager ulejligheden.

Din Nem ID!"

Den skal fupmagerne længere ud på landet med!