Skip to main content

Straksdom for salg af narko

Nyhed   •   Jan 20, 2016 14:34 CET

Der var hurtig afregning for 35-årig mand fra Dianalund, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Den 35-årige var sigtet for salg af euforiserende stoffer, og retten fandt den 35-årige skyldig i overensstemmelse med anklagen. Klokken 13.45 faldt dommen, som lød på to års ubetinget fængsel, og den 35-årige blev fængslet efter dommen. Han udbad sig betænkningstid.

Den 35-årige blev anholdt tirsdag klokken 17.25, efter at politiet på baggrund af et tip foretog en ransagning på hans bopæl. På adressen fandt betjentene 400 gram amfetamin, 110 gram hash og to gram kokain, og den 35-årige blev sigtet efter straffelovens bestemmelser for salg af euforiserende stoffer.

Evt. spørgsmål kan rettes til specialanklager Skipper Falsled på tlf. 4133 1542.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen