Skip to main content

Uddrag af weekendens døgnrapporter

Nyhed   •   Sep 29, 2014 10:40 CEST

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Dalmose

Falkevej

Hus

Fredag klokken 15 – lørdag klokken 12

Sølvtøj

Dannemare

Stenvadsvej

Hus

Fredag klokken 8 – søndag klokken 17.10

Vides endnu ikke

Haslev

Vesterled

Hus

Fredag klokken – 8.45 – lørdag klokken 23.50

Smykker

Haslev

Hvedevænget

Hus

Torsdag klokken 19.30 – lørdag klokken 16

Vides endnu ikke

Haslev

Tøpkildevej

Hus

Lørdag klokken 9.30 – søndag klokken 15.05

TV, spejlreflekskamera, armbåndsure og smykker

Mern

Søndervej

Hus

Lørdag klokken 17 – søndag klokken 8.30

Vides endnu ikke

Præstø

Ådalsvej

Hus

Fredag klokken 14 – lørdag klokken 20

Vides endnu ikke

Præstø

Antonivej

Hus

Lørdag klokken 13 – søndag klokken 10.30

Vides endnu ikke

Rønnede

Mølleparken

Hus

Torsdag klokken 0.00 – fredag klokken 8.55

Kontanter

Rønnede

Østhegnet

Hus

Torsdag klokken 16 – fredag klokken 12.30

Kontanter og valuta

Rønnede

Østerkrogen

Hus

Fredag klokken 16 – 19.22

Playstation, mærkevareskjorter, hardballgevær og AppleTVboks

Slagelse

Kildemarksvej

Hus

Fredag klokken 10 – søndag klokken 11.20

Designermøbler og –lamper

Slagelse

Fisketorvet

Lejlighed

Freadg klokken 18.30 – lørdag klokken 14.40

Mærkevareure og valuta

Sorø

Acasievej

Hus

Torsdag klokken 16.30 – fredag klokken 7.15

iPhones og dankort

Sorø

Tømrerparken

Hus

Fredag klokken 19 – 23.05

Smykker

Sorø

Akademigrunden

Flere værelser

Søndag klokken 1.02

PC’ere

Sorø

Fulbyvej

Landejendom

Torsdag klokken 10 – 15

Vin og smartphone

Stubbekøbing

Landejendom

Landejendom

Torsdag klokken 18 – 22

Havetraktor

FÆRDSELSKONTROLLER

Det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By

Vej

Tidspunkt

Blangslev

Blangslev by

Fredag klokken 16 – 18.30

Rutinekontrol: 12 bødeforelæg udskrevet – heraf kørte fem uden brug af sele, tre brugte håndholdt mobiltelefon og en kørte spirituskørsel

Faxe

Fakse by og omegn

Fredag klokken 12.30 – 19

Rutinekontrol: 73 bødeforelæg udskrevet – heraf kørte 30 for stærkt, hvoraf de 12 fik et klip og de to betinget frakendelse. Fem kørte spirituspåvirket og ni kørte uden brug af selen, otte brugte håndholdt mobiltelefon og tre fik deres bil konfiskeret

Haslev

Haslev by og omegn

Fredag klokken 14.30 – 18.30

Rutinekontrol: 30 bødeforelæg udskrevet – heraf en ulovlig knallert, fire som kørte uden brug af selen, fire der kørte uden hjelm, en var narkopåvirket og seks havde fejl og mangler ved deres køretøj

Haslev

Køgevej

Fredag klokken 12.30 . 14.30

Rutinekontrol: 25 bødeforelæg udskrevet – heraf kørte 15 for stærkt, hvoraf de otte fik et klip og en en betinget frakendelse. Syv brugte håndholdt mobiltelefon og tre havde glemt deres kørekort

Holeby

Sydmotorvejen

Fredag klokken 13 – 18

Rutinemæssig tungvognskontrol: 18 bødeforelæg udskrevet for overlæs, for stor bredde eller længde samt manglende registrering

Nr. Alslev og Stubbekøbing

Nr. Alslev og Stubbekøbing byer

Fredag klokken 12.30 – 18

Rutinekontrol: 50 bødeforelæg udskrevet – heraf 18 der kørte uden brug af sele, otte brugte håndholdt mobiltelefon, tre kørte for stærkt, to kørte på ulovlig knallert og en kørte spirituspåvirket

Præstø

Præstø by og omegn

Fredag klokken 12.30 – 16

Rutinekontrol: 38 bødeforelæg udskrevet – heraf kørte otte for stærkt, otte kørte uden brug af sele og to kørte på en ulovlig knallert. To var spirituspåvirket og en var narkopåvirket.

Tappernøje

Sydmotorvejen

Fredag klokken 13 – 18

Rutinemæssig tungvognskontrol: Otte bødeforelæg udskrevet for cabotagekørsel, overtrædelse af køre/hviletid og for lange/brede kørekøjer samt fejl ved kontrolapparater

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Lendemark

Kostervej

Lørdag klokken 16.30 – 21.35

ATK

547

32

50 km/t

77 km/t

5

Lov

Landevejen

Søndag klokken 18.56 – 21.30

ATK

87

4

50 km/t

73 km/t

1

Præstø

Hovedvejen

Lørdag klokken 9.35 – 13.48

ATK

430

6

80 km/t

98 km/t

-

Vordingborg

Chr. Richardtsvej

Lørdag klokken 8.03 – 9.02

ATK

60

0

50 km/t

-

-

Vordingborg

Næstvedvej

Søndag klokken 16.05 – 18.23

ATK

377

10

60 km/t

77 km/t

-

Øster Stillinge

Stillingevej

Lørdag klokken 8.45 – 13.01

ATK

776

31

50 km/t

74 km/t

2

PÅVIRKEDE BILISTER OG KNALLERTKØRERE

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Fredag klokken 1.42 standsende politiet en knallert, der kom kørende på Slagelsevej i Sorø. Da den 47-årige mand fra Sorø virkede spirituspåvirket, blev han alkometertestet med positivt resultat i middel grad, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 2.11.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Præstø by fredag blev en 47-årig mand fra Præstø klokken 13.15 alkometertestet med positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 13.55.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Fakse by fredag blev en 50-årig mand fra Faxe klokken 13.25 alkomtetertestet med positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 13.45.

Fredag klokken 16.20 stansede politiet rutinemæssigt en bil, der kom kørende på Rekkendevej i Præstø. I bilen sad en 32-årig man uden fast bopæl, der virkede påvirket af spiritus. En alkometetest viste da også positivt resultat, og ved nærmere eftersyn viste det sig endvidere, at bilens nummerplader var stjålne, og bilen i øvrigt ikke var indregistreret. Den 32-årige blev anholdt og sigtet for alle tre forhold, han blev løsladt igen klokken 17.24.

På Nykøbingvej i Stubbekøbing standsede politiet fredag klokken 16.40 en bil med en 48-årig mand fra Vordingborg. En alkometertest viste positivt resultat, og den 48-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Haslev by fredag blev en 71-årig mand fra Bråby klokken 15.50 alkometertestet med positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 16.41.

Fredag klokken 17.50 standsede politiet en bil, der kom kørende på Kildemarksvej i Næstved. I bilen sad en 49-årig mand fra Næstved, der virkede påvirket af spiritus. En alkometertest viste da også positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 18.24.

En 35-årig mand fra Næstved blev standset af politiet fredag klokken 18.25, da han kom kørende på knallert på Næstvedvej i Fensmark. Da han virkede påvirket af spiritus blev han alkometertestet med positivt resultat. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Politiet beslaglagde hans knallert. Han blev løsladt igen klokken 18.46.

En bil med en 29-årig mand fra Slagelse blev lørdag klokken 3 standset på Sct. Pedersgade i Slagelse. En alkometertest gav positivt udslag og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 3.45.

Lørdag morgen klokken 5.31 standsede politiet en bil, der kom kørende på Grønvej i Næstved. I bilen sad en 20-årig mand fra Næstved, der virkede påvirket af spiritus, og han blev derfor alkometertestet med positivt resultat. Den 20-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 5.55.

Søndag klokken 16.54 standsede politiet en varebil, der kom kørende på Nørrevold i Nakskov. I bilen sad en 38-årig mand fra Nakskov, der virkede påvirket af spiritus, og han blev derfor alkometertestet med positivt resultat. Den 38-årige, som i øvrigt har en betinget frakendelse, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 17.14.

Natten til mandag standsede en patrulje klokken 2.16 i krydset Åderupvej/Østre Ringvej, da der holdt en bil med havariblinket aktiveret i krydset. Ved nærmere eftersyn konstaterede patruljen, at der i bilen lå en mand og sov med det ene ben ud af bilen med nøglen i tændingslåsen. Patruljen vækkede manden, der viste sig at være en 19-årig mand fra Karrebæksminde, der virkede noget påvirket af spiritus. En alkometertest af den 19-årige gav da også positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 3.05.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Stubbekøbing by fredag blev en 40-årig mand fra Stubbekøbing klokken 12.37 narkometertestet med positivt resultat for hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev løsladt igen klokken 14.45.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Haslev by og omegn fredag blev en 25-årig mand fra Haslev klokken 16.50 narkometertestet med positivt resultat for amfetamin, da han kom kørende på Moltkesvej i Haslev, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da bilen havde et nedslidt dæk og i øvrigt ikke var lovpligtigt ansvarsforsikret blev nummerpladerne inddraget. Den 25-årige blev også sigtet for disse to forhold. Han blev løsladt igen klokken 18.20.

Ved den  rutinemæssige færdselskontrol i Haslev by og omegn fredag blev en 28-årig mand fra Kongsted klokken 17.15 narkometetertestet med positivt resultat, da han kom kørende på Dalbyvej i Dalby, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev løsladt igen klokken 18.00.

Ved den rutinemæssige færdselskontrol i Præstø by og omegn blev en 33-årig mand med ukendt adresse standset. Da den 33-årige virkede påvirket blev han narkometertestet med positivt resultat for amfetamin. Den 33-årige startede med at opgive falsk identitet, og det viste sig endvidere, at der sad stjålne nummerplader på bilen, som ikke var indregistreret, og han ej heller havde generhvervet sit kørekort efter frakendelse. Den 33-årige blev anholdt og sigtet for alle forholdene, han blev løsladt igen klokken 14.32

Ved den  rutinemæssige færdselskontrol i Nr. Alslev og omegn fredag blev en 35-årig mand fra Valby klokken 17.08 narkometetertestet med positivt resultat for hash, da han kom kørende på Stubbekøbingvej i Nr. Alslev, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev løsladt igen klokken 17.50.

Fredag klokken 13.06 standsede politiet på Hovedgaden i Faxe klokken 13.06 en 35-årig mandlig knallertkører fra Fakse Ladeplads. Da han virkede påvirket, blev han narkometertestet med positivt resultat for hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev løsladt igen klokken 13.40.

På Egedevej i Faxe standsede politiet fredag klokken 15.44 en 19-årig knallertkører, der virkede påvirket. En narkometertest viste da også positivt resultat for hash, og han blev derfor anholdt, ligesom hans knallert blev beslaglagt. Han blev løsladt igen klokken 16.20.

Fredag aften modtog politiet en anmeldelse om en formodet spiritusbilist, som kørte på Sydmotorvejen i sydlig retning. Klokken 20.14 standsede politiet bilen, der kørte på Sydmotorvejen i Vordingborg kommune. Da bilisten – en 35-årig mand fra Sædinge – virkede påvirket, blev han narkometertestet med positivt resultat. Det viste sig endvidere, at bilisten kørte uden førerret. Han blev anholdt og sigtet for forholdene, ligesom bilen blev beslaglagt. Han blev løsladt igen  klokken 21.30.

RØDBY: 16-årig søgte asyl

Fredag klokken 12.43 blev politiet kaldt til stationsbygningen ved Rødby Færge, hvor personalet havde bemærket en ung mand, der gik lidt formålsløst omkring. Det viste sig at være en 16-årig dreng, der var ankommet med færgen fra Tyskland, og da han ikke kunne legitimere sig, blev han anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Den 16-årige var fra Eritrea, og på politistationen i Maribo søgte han om asyl. Han blev senere fredag løsladt og overført til Vipperødlejren.

FAXE LADEPLADS: 28-årig kørte uden kørekort for fjerde gang – bilen konfiskeret

En 28-årig mand fra Faxe Ladeplads må nu undvære sin bil. Den blev beslaglagt af politiet fredag eftermiddag, efter at den 28-årige fredag klokken 13.13 blev set køre i den på Hovedgaden i Faxe Ladeplads. Imidlertid har den 28-årige ikke kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han allerede tre gange tidligere var sigtet for den samme lovovertrædelse, blev bilen beslaglagt på stedet.

NYKØBING: 17-årig rejste uden papirer

En politipatrulje var fredag klokken 19.25 på banegården i Nykøbing. Her blev betjentene kontaktet af en ung mand, der kunne forklare, at han var fra Eritrea, og at han søgte asyl i Danmark. Det var en 17-årig dreng, som ikke kunne legitimere sig yderligere, og han blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Den 17-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han fredag aften blev overført til Røde Kors i Vipperødlejren.

HASLEV: To sigtet for vold mod 36-årig

En 36-årig mand fra Haslev var natten til lørdag udsat for et voldeligt overfald. Den 36-årige gik i Frederiksgade i Haslev sammen med nogle kammerater, da han blev antastet af to andre mænd. De spurgte efter cigaretter, og da den 36-årige ikke havde nogen, kvitterede de to mænd med flere knytnæveslag. Den 36-årige blev ramt i ansigtet. Det skete omkring klokken 2. En god halv times tid senere blev de to gerningsmænd udpeget af den 36-årige over for en politipatrulje i Jernbanegade. Det var en 22-årig mand fra København og en 19-årig mand fra Haslev. De blev begge anholdt og sigtet for vold, og betjentene måtte bruge peberspray for at kunne gennemføre anholdelsen. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen lørdag morgen.

NÆSTVED: Varebil væltede i Herlufsholm Alle

Lørdag klokken 2.40 væltede en Toyota HiAce i Herlufsholm Alle i Næstved. Føreren af bilen – en 51-årig mand fra Næstved, kom af ukendte årsager ud i rabatten, hvor han ramte en stensætning og mistede herredømmet over bilen. Bilen væltede om på venstre side, men føreren kom ikke noget til ved uheldet. Den 51-årige blev rutinemæssigt testet for spiritus, men var ikke spirituspåvirket.

SLAGELSE: Politiet beslaglagde stereoanlæg

I løbet af lørdag formiddag fik politiet flere anmeldelser om, at der blev spillet umanerlig høj musik fra en lejlighed på Ndr. Stationsvej i Slagelse. Klokken 11.15 kom en politibil til stedet, og da betjentene ikke kunne banke beboeren op, blev der tilkaldt en låsesmed, som åbnede døren. Beboeren – en 29-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og da der var flere tidligere tilfælde, hvor der havde været høj musik, blev stereoanlægget beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

NYKØBING: Marokkaner søgte asyl

Lørdag klokken 15.20 fik politiet anmeldelse om, at der var en passager i toget fra Hamborg, som ikke havde billet og som ikke ville oplyse navn og adresse til togføreren. Da toget kom til banegården i Nykøbing, fandt betjentene frem til den pågældende. Det var en 16-årig dreng fra Marokko, som blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Den 16-årige blev taget med til udlændingekontrolafdelingen i Maribo, hvor han søgte asyl. Den 16-årige blev senere lørdag aften overført til Røde Kors-lejren i Vipperød.

GULDBORG: 54-årig kvinde kørte ind i stengærde – sigtet for spritkørsel

En 54-årig kvinde fra Guldborg blev søndag klokken 2.57 anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel. Kort forinden havde politiet fået en anmeldelse fra en anden trafikant om, at han tilbageholdt den 54-årige, efter at hun var kørt ind i et stengærde på Vigsnæsvej i Guldborg. Den 54-årige kom ikke til skade ved uheldet, men virkede fuld. Hun blev løsladt igen søndag morgen klokken 5.04, efter at der var taget en blodprøve på sygehuset i Nykøbing.

SLAGELSE: Larm i toget

Søndag klokken 9.23 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor nogle passagerer i et tog drak guldøl og ikke ville oplyse deres identitet til togpersonalet. Betjentene anholdt kortvarigt en 29-årig kvinde fra Odense, som herefter oplyste sin identitet, men hun blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. En anden passager, en 27-årig mand også fra Odense, blandede sig og råbte efter betjentene. Han blev derfor anholdt klokken 9.41 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 27-årige blev visiteret, og betjentene fandt 7,4 gram marihuana på ham. Den 27-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, inden han blev løsladt igen få minutter senere.

VORDINGBORG: 19-årig ville slås

En 19-årig mand fra Vordingborg forsøgte søndag klokken 12.48 at komme op at slås med tilfældigt forbipasserende i Badstuegade i Vordinborg. Det lykkedes dog ikke, men de to mænd, han havde provokeret, ringede efter politiet og tilbageholdt den 19-årige, der var fuld. Politiet anholdt den 19-årige, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med i detentionen på politistationen i Næstved, hvor han sov rusen ud, inden han blev løsladt igen klokken 20.09.

NÆSTVED: Fik stjålet motorcykel i kryds

En 29-årig mand fra Næstved var natten til søndag ude for et overfald i krydset Jørgen Jensens Vej/Kalbyrisvej i Næstved. Her holdt den 29-årige på sin motorcykel, da der kom en mand løbende imod ham og råbte efter ham. Det kom til noget håndgemæng, og den 29-årige steg af motorcyklen, som han lagde ned, men den anden mand truede ham, og derfor stak den 29-årige i løb og fik ringet til alarmcentralen 1-1-2. Da den 29-årige kort efter kom tilbage til krydset, var hans motorcykel væk, men den blev fundet kort tid efter af politiet på Banely.

Politiet efterforsker sagen som en trusselssag og som en sag om brugstyveri af motorcyklen.

Søndag klokken 1.17 anholdt politiet en 17-årig fyr fra Næstved i sagen, men han blev løsladt igen søndag morgen efter afhøringen uden at være sigtet.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen