Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Dec 22, 2015 09:15 CET

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
GlumsøSkelbyvejLandejendomLørdag klokken 15.30 – mandag klokken 13.00Et par sommersko
StenlilleMøllegårdsvejHusMandag klokken 15.30 – 17.30Kontanter og diverse smykker

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
SlagelseUkendtMandag klokken 10 – 18SPIRITUSKONTROL: Ingen spiritussager. Dog kørte en til venstre, hvor der er venstresving forbudt, og to kørte frem for rødt lys
VordingborgUkendtMandag klokken 10 – 18HASTIGHEDSKONTROL: Seks hastighedsovertrædelser med et klip i kørekortet til følge. Derudover var der en betinget frakendelse af kørekortet
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FjenneslevRingstedvejMandag klokken 5.45 – 11.55ATK6274260 km/t149 km/tSyv klip og en ubetinget frakendelse
FuglebjergNæstved LandevejMandag klokken 7.40 – 11.50ATK617770 km/t84 km/tIngen klip
NakskovMaribovejMandag klokken 15.55 – 21.35ATK3495450 km/t101 km/t15 klip og seks betinget frakendelser
VæggerløseGedser LandevejMandag klokken 10.56 – 16.15ATK6251680 km/t126 km/tTre klip

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

En 16-årig dreng fra Grevinge blev mandag klokken 20.46 standset af politiet på Næstvedvej i Fuglebjerg. Drengen blev standset af politiet, da han kom kørende i en bil uden lys på. Bilen var også afmeldt hos SKAT, så der heller ikke var tegnet forsikring på køretøjet. Herefter blev drengen narkometertestet og den viste, at drengen var påvirket af hash. Han indrømmede da også, at han dagen før havde røget hash. Betjentene visiterede herefter den unge mand, og i jakkelommen fandt de en peberspray. Den unge mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, for ikke at have korrekt lygteføring, for at køre i et køretøj uden forsikring. Derudover blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af våbenloven. Herudover viste det sig, at drengen en time forinden havde stjålet benzin fra Shell i Korsør, hvilket han også blev sigtet for.

RØDBYHAVN: To anholdt for menneskesmugling

To anholdte fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. De er begge sigtet efter straffelovens bestemmelser om menneskesmugling. Det er en 28-årig irakisk mand og en 30-årig hollænder, begge med bopæl i Holland, og de blev anholdt mandag klokken 10.15 ved en indrejsekontrol i Rødbyhavn. De to mænd rullede i land fra færgen i en hollandsk bil, og med i bilen var en 24-årig irakisk mand, som ikke havde gyldig rejselegitimation. Derfor blev de alle anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Maribo.

HERLUFMAGLE: Nappet på ulovlig knallert

Mandag klokken 12.03 standsede politiet en 17-årig fyr fra Haslev, der kom kørende lige rigelig hurtigt på knallert på Vandværksvej i Gelsted. Da knallerten blev afprøvet på politiets rullefelt, viste det sig, at den kunne køre en hel del hurtigere end de tilladte 30 km/t, og den 17-årige blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

NÆSTVED: Butikstyve kørte ind i centervagt

Politiet blev mandag klokken 12.36 kaldt til Næstved Storcenter, hvor to butikstyve havde været i BR Legetøj. Det var en mand og en kvinde, og de havde fyldt flere æsker med legetøj ned i indkøbsvognen og forlod butikken uden at betale. En medarbejder konfronterede dem, men de lod indkøbsvognen stå og stak af, men en centervagt, der var blevet tilkaldt, løb hen til parret, som havde sat sig ind i en bil. Vagten prøvede at tilbageholde dem, men de startede bilen og skubbede til ham med bilens kølergitter. Da den kvindelige fører af bilen gassede op, måtte vagten springe til side for ikke at blive kørt over, og herefter kørte de to butikstyve fra p-pladsen. Vagten fik en hudafskrabning på benet, men derudover kom han ikke noget til. Sagen efterforskes dels som butikstyveri, dels som et færdselsuheld på grund af påkørslen, og politiet arbejder nu med at finde frem til parret på baggrund af oplysninger om bilen.

SORØ: Hus udbrændt på Hestehavevej

Brandvæsen og politi fik mandag klokken 15.36 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i et hus på Hestehavevej i Døjringe uden for Sorø. To drenge på 11 og 13 år var alene hjemme, da en røgalarm pludselig gik i gang, og drengene fik alarmeret en nabo, som tilkaldte hjælp. Huset blev stærkt røg- og sodskadet, men ingen kom til skade.

HASLEV: Varetægtsfængslet for vold

En 37-årig mand blev efter et grundlovsforhør i retten i Næstved varetægtsfængslet frem til den 11. januar 2016. Han er sigtet for vold og trusler. Politiet fik søndag klokken 15.31 en anmeldelse om, at den 37-årige mand havde overfaldet et familiemedlem og optrådte truede på en adresse i Haslev. Det viste sig, at den 37-årige havde overfaldet en 62-årige kvinde med slag og spark og havde truet med at slå hende ihjel. Den 37-årige blev anholdt på stedet og sigtet for vold og trusler.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen