Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Maj 03, 2016 08:28 CEST

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
RødbyLundegårdsvejLandejendomSøndag klokken 17 – mandag klokken 10Opvaskemaskine af ukendt mærke og to sadler
SorøEgevangs AlleHusMandag klokken 9-16Smykker og udenlandsk valuta
SorøMolbechs AlleHusSøndag klokken 15 – mandag klokken 15Guldsmykker

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
EskilstrupVirketvejKlokken 9-11.45Fire bilister standset og kontrolleret: Ingen sager
HolebyHøjbygårdvejKlokken 12.59-14.08Seks køretøjer standset og kontrolleret: Tre sigtet for at køre frem mod fuldt stop, en sigtet for at køre knallert uden kørekort og uden forsikring og en sigtet for at køre på en stjålet motorcykel uden kørekort og uden at den var indregistreret eller forsikret
KorsørCaspar Brands PladsKlokken 9.25-10.4045 køretøjer standset og kontrolleret: Tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele
KorsørMotalavejKlokken 8.48-9.1828 køretøjer standset og kontrolleret – ingen sager
Møn-Klokken 14.15-16.15Ni køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager
NykøbingFjordvej/PandebjergvejKlokken 12.30-14Tre biler standset: Ingen sager
SlagelseKierulffsvejKlokken 9.28-9.58En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
SlagelseKierulffsvejKlokken 13.55-14.2530 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
NæstvedHerlufsholm AlleKlokken 11-16ATK812850 km/t61 km/t-
SlagelseNæstvedvejKlokken 9.28-12.45Bestilt færdselskontrol: ATK2612250 km/t71 km/tTo klip
SøllestedRødbyvejKlokken 14.15-19.35ATK-6160 km/t110 km/t14 klip og fem betingede frakendelse

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Mandag klokken 17.12 standsede politiet en 36-årig mand fra Næstved, der kom kørende på knallert ad Københavnsvej i Vordingborg. En alkometertest viste, at den 36-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En politipatrulje var tirsdag kort efter midnat på vej ud fra politistationen i Næstved. Betjentene kunne ikke undgå at se, at en bil kom ræsende på Parkvej og overhalede en anden bil venstre om et helleanlæg. Bilen blev standset på en nærliggende tankstation klokken 0.15 , og føreren – en 18-årig mand fra Næstved – blev sigtet for at køre venste om et helleanlæg, og da en alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget over det tilladte, blev han også sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede mandag klokken 10.15 en 27-årig mand fra Slagelse på Valbyvej i Slagelse, efter at han havde kørt over for rødt i krydset Ndr. Ringgade/Nordvej. Det viste sig, at den 27-årige ikke havde noget kørekort, og han virkede påvirket af stoffer. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 27-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og for at køre over for rødt. Den 27-åriges bil blev beslaglagt på stedet.

Mandag klokken 18.32 så en politipatrulje, der kørte på Saxes Alle i Sakskøbing, en bilist, der ikke havde spændt sikkerhedsselen, og betjentene besluttede at standse bilen for at tjekke op på sagen. Det var bilisten imidlertid ikke interesseret i, og han kørte ud af Sakskøbing ad Nystedvej – nu med politiet lige i hælene. Bilisten svingede ad Krenkerupvej og Hydesbyvej, hvor han kørte med høj hastighed, og først ved Tømmerholtvej fandt turen sin afslutning. Føreren var en 18-årig mand fra Øster-Ulslev, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 22-årig mand fra Slagelse blev mandag klokken 21.46 standset af politiet på Korsør Landevej ved Boeslunde. Den 22-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

SLAGELSE: Påvirket bilist rullede rundt med bilen

En 26-årig mand fra Slagelse fik mandag eftermiddag en rulletur med sin bil. Det skete på Holbækvej, hvor han forsøgte at undvige en lastbil, der kom fra Næsbyskovvej. Den 26-årige mistede herredømmet over bilen, kørte i grøften og rullede rundt på marken. Da politiet kort efter ankom, blev den 26-årige testet med et narkometer, som gav udslag for kokain. Derfor blev han anholdt klokken 16.37 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

STOREBÆLT: På cykel over Storebæltsbroen

Mandag klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse fra en trafikant om, at der kørte en cyklist på Storebæltsbroen på vej mod Fyn. En politipatrulje fik standset cyklisten på højbroen. Det var en 26-årig mand fra Brøndby Strand, og han blev i meget bestemte vendinger vejledt om, at han ikke måtte cykle på motorvejen. Den 26-årige blev taget med retur til Korsør, og han må nu finde en anden måde at komme over Storebælt på.

KORSØR: Større slagsmål på Motalavej

En politipatrulje var i går klokken 17.43 på almindelig patrulje på Motalavej i Korsør, da betjentene pludselig ser et slagsmål mellem en større gruppe personer, hvor der blandt andet blev kastet med en cykel mod andre personer. Der var forsamlet ca. 30-40 personer i området, da betjentene ankom. Da politipatruljen henvendte sig til gruppen, blev aggressionerne i stedet vendt mod politiet. Der blev tilkaldt forstærkninger og der måtte både bruges peberspray og trækkes stave, før situationen faldt til ro. Der kom ingen til skade ved episoden, og der blev ikke foretaget nogen anholdelser. Politiet kunne forlade stedet klokken 18.18.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen