Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Okt 11, 2016 08:20 CEST

NYKØBING: To butiks- og tasketyve anholdt

Mandag klokken 14.48 blev politiet tilkaldt til H&M i Jernbanegade i Nykøbing, hvor personalet havde bemærket to kvinder, der luskede mistænkeligt omkring i butikken. En medarbejder fulgte efter kvinderne, da de forlod butikken, og de blev kort efter anholdt på Torvet. Det var to bulgarske kvinder på henholdsvis 29 og 32 år, og i deres tasker fandt betjentene stjålet børnetøj og en pung, der tilhørte en helt tredje. De to kvinder blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt og præsenteret for en bøde, inden de blev løsladt igen.

NÆSTVED: Kørte uden kørekort – bilen beslaglagt

Politiet standsede mandag klokken 17.48 en 25-årig mand fra Næstved i en rutinekontrol ved Circle K i Sct. Jørgens Park i Næstved. Det viste sig, at den 25-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, men da han flere gange tidligere var sigtet for samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: Påvirket i stjålet bil. Uden kørekort

Tirsdag klokken 2.45 standsede politiet en 18-årig mand fra Slagelse i Bredahlsgade i Slagelse. Den 18-årige havde ikke noget kørekort, og han erkendte, at han havde taget bilen uden ejerens vidende. Betjentene gennemførte en narkometertest, som gav udslag for cannabis og amfetamin. Den 18-årige blev herefter anholdt og sigtet for tyveri af bilen, for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
NakskovNørrevængetHusMandag klokken 16-21.50Kontanter

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
DianalundDianalundvejKlokken 10.55-13.35ATK67160 km/t77 km/t-
HaslevKøgevejKlokken 11.30-13.30ATK74550 km/t65 km/t-
HaslevKøgevej, FreerslevKlokken 8-11ATK3551660 km/t97 km/tFire klip
Munke-BjergbyMunke BjergbyvejKlokken 14.30-17.30ATK419280 km/t93 km/t-
NakskovNørrevoldKlokken 14.10-17.10ATK – bestilt færdselskontrol640250 km/t--
NakskovUllerslevvejKlokken 17.30-19.50ATK – bestilt færdselskontrol9250 km/t--
Nørre AlslevStubbekøbingvejKlokken 11.20-13.50ATK230180 km/t99 km/t-
SlagelseSorøvejKlokken 9.56-11.56ATK500360 km/t71 km/t-
StubbekøbingNykøbingvejKlokken 7.50-11.05ATK1571550 km/t63 km/t-
TappernøjeHovedvejenKlokken 16.30-22ATK – bestilt færdselskontrol221450 km/t68 km/t-

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Mandag klokken 14.05 standsede politiet en 64-årig mand fra Rødby, der kom kørende på Egebyvej i Rødby. En alkometertest viste, at den 64-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede mandag klokken 13.25 en 25-årig mand fra Slagelse på p-pladsen ved Klingeberg i Slagelse. En 25-årige havde røget hash, inden han kørte, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Betjentene fandt en joint i hans lomme, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På grund af flere tidligere sager blev hans bil beslaglagt på stedet.

En 28-årig mand fra Nakskov blev mandag klokken 15.40 standset af politiet på Sakskøbingvej ved Toreby. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede tirsdag klokken 1.10 en 29-årig mand fra Ringsted i Absalonsgade i Sorø. Den 29-årige havde ikke noget kørekort, og en narkometertest gav udslag for cannabis. Derfor blev den 29-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. Politiet fandt 33,5 gram hash på den 29-årige, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen