Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Okt 18, 2016 08:48 CEST

SLAGELSE: 31-årig anholdt efter flere bombetrusler

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt mandag klokken 18.00 anholdt en 31-årig mand fra Slagelse. Manden er mistænkt for i løbet af mandagen at have sendt et antal trusler til en stribe danske lufthavne, butikscentre og sygehuse. Den 31-årige er fortsat anholdt og han fremstilles formentlig tirsdag i grundlovsforhør.

VORDINGBORG: 17-årig løb på motorvejen

Flere bilister ringede mandag omkring klokken 18 til politiet og anmeldte, at der en kondiløber på Sydmotorvejen. Han var på vej over Farøbroerne mod nord, og klokken 18.20 fik politiet kontakt til ham. Det viste sig at være en 17-årig mand fra Kalvehave, og han blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser og kørt til den nærmeste afkørsel.

SLAGELSE: 28-årig med indrejseforbud blev anholdt

Mandag klokken 21.40 blev politiet kaldt til en ejendom uden for Slagelse, hvor en kunde var blevet uenig om betalingem med en taxachauffør. Betalingsspørgsmålet blev klaret, da politiet ankom til stedet. Taxakunden var en 28-årig iransk mand, og et tjek viste, at han havde et forbud mod at rejse ind i Danmark. Derfor blev han anholdt og sigtet for ulovligt ophold.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
NakskovØstre AlleHusSøndag klokken 0.50 – mandag klokken 16.50Fire lamper fra Louis Poulsen, knive, Kay Bojesen abe, figur fra Bing&Grøndahl, smykker, to hvilestole og et digitalkamera
SkælskørRødkullevej, LundbyLandejendomFredag klokken 15 – søndag klokken 16Knallert af mærket Reijo, en projektor, højttaler og en donkraft
SlagelseVestre RinggadeHusMandag klokken 18-23.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
TorebyÅmarksvejHusMandag midnat – mandag klokken 10.40Ikke umiddelbart stjålet noget

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
HaslevMoltkesvejKlokken 12.15-14ATK94750 km/t99 km/tEt klip og en betinget frakendelse
SorøSorøvejKlokken 8-14.15ATK12445780 km/t120 km/tTo klip
StensvedVordingborgvejKlokken 18.15-22.15ATK1923650 km/t107 km/tSyv klip og en betinget frakendelse
TappernøjeSneserevejKlokken 14.50-19.45ATK2403150 km/t77 km/tTre klip og en betinget frakendelse
TappernøjeSydmotorvejenKlokken 7.05‑10.10ATK96418130 km/t153 km/t-
VordingborgKøbenhavnsvej, SkallerupKlokken 15.30-18ATK463180 km/t94 km/t-

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Mandag klokken 22.20 standsede politiet en 28-årig mand fra Næstved på Dyssegårdsvej i Næstved. Den 28-årige virkede påvirket at stoffer, og der blev fundet en mindre klump hash på 0,7 gram i bilen. Derfor blev den 28-årige anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet standsede tirsdag klokken 2.10 en 22-årig mand fra Askeby i Langgade i Nykøbing. En alkometertest viste, at den 22-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen