Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 10, 2017 09:01 CET

SLAGELSE: Unge butikstyve stjal vodka

To piger på henholdsvis 15 og 16 år og en dreng på 15 år blev mandag aften anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse. De tre butikstyve var af medarbejdere i forretningen blevet afsløret i at stjæle en flaske vodka, og derfor blev politiet tilkaldt. De blev alle tre taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev overgivet til deres forældre. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

NYKØBING: Råberi endte med sigtelser efter ordensbekendtgørelsen

Natten til tirsdag kom en leverandør med varer til apoteket i Langgade i Nykøbing. To forbipasserende mænd råbte efter ham, og det endte med, at han tilkaldte politiet. De to mænd, som havde råbt, ville ikke samarbejde med politibetjentene, og den ene sendte en byge af skældsord efter dem. For at få ro på stedet blev de to mænd – den ene på 39 og fra Hillerød og den anden på 38 år og fra byen – anholdt klokken 2.40 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse. De blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen.

NÆSTVED: 39-årig sigtet for indbrud

Politiet anholdt mandag morgen klokken 9.30 en 39-årig mand fra Næstved. Det skete på baggrund af nogle dages efterforskning, som bragte politiet på sporet af den 39-årige. Indbruddet skete onsdag den 4. januar i et hus i Holme-Olstrup, og hvor der blev stjålet flere PH-lamper og kontanter. Den 39-årige blev afhørt på politistationen i Næstved, og her blev han også sigtet for flere tilfælde af tyveri, biltyveri, butikstyveri, cykeltyveri og hæleri. Den 39-årige blev løsladt igen klokken 14.25.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
SlagelseKoldhøjvejHusTirsdag klokken 02.55Kontanter
StenlilleSneppevejHusMandag klokken 07.00 – klokken 07.15Bøtte med kontanter


FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
HaslevSkulderløsevejKlokken 08.55 – 09.3014 køretøjer kontrolleret – ingen sager
NæstvedKanalvejKlokken 10.45 – 11.1511 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
KorsørVestmotorvejen ved StorebæltsbroenKlokken 07.59 – 13.58ATK4047404110 km/t170 km/t16 klip
NakskovMaribovejKlokken 13.25 – 20.10ATK4861550 km/t98 km/t3 klip
Nykøbing FNykøbing F OmfartsvejKlokken 06.01 – 11.30ATK4854580 km/t122 km/t6 klip
SakskøbingMaribovejKlokken 13.50 – 20.00ATK4782075 km/t50 km/t2 klip


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Mandag klokken 16.40 standsede politiet en 64-årig mand på Rådhusvej i Faxe. De viste sig at manden, der kommer fra byen, havde en promille over det tilladte, så han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 27-årig mand blev mandag klokken 17.15 standset af politiet, da han kom kørende ad Knudstrupvej i Høng. En alkoholmetertest afslørede, at den 27-årige havde en promille, der var over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede tirsdag klokken 00.30 en 22-årig mand på Lillemark i Sakskøbing. Den 22-årige, der er fra Sakskøbing, blev i en narkometertest testet positiv for hash. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen