Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Feb 21, 2017 09:55 CET

KORSØR: Tyv stjal både iPad, iPhone og bil
Natten til tirsdag var der uønsket besøg på Bragesvej i Korsør. Husets beboer – en 52-årig mand – var kommet hjem kort før klokken 1.00 og stod op igen klokken 7.50. I den mellemliggende periode har en tyv brudt badeværelsesvinduet op, listet rundt i huset og snuppet en iPad og en iPhone fra køkkenbordet. Tyven tog også et nøglebundt, der blandt andet indeholdt nøgler til manden bil, og derpå stjal tyven også bilen – en rød Citroën C3.


NÆSTVED: Ung mand standset med kniv og 2.132 nervepiller
Måske var det nervøsitet over at medbringe en ulovlig kniv med en bladlængde på 12 centimeter, der var årsag til, at en 25-årig mand mandag formiddag klokken 11.35 også medbragte 2.132 nervepiller. Der burde i hvert fald være rigeligt til at dæmpe eventuel nervøsitet. Et tip fra en opmærksom borger havde drejet politiets opmærksomhed i retning af den 25-årige mand, der blev standset af en patrulje på perronen på Næstved Banegård. Her viste det sig, at han i en medbragt plastikpose havde både en kniv og altså mere end 2.000 receptpligtige nervepiller. Den 25-årige mand, der virkede beruset og var temmelig opfarende, og som i øvrigt ikke har en fast adresse, blev derfor anholdt og bliver nu sigtet efter både knivloven og lægemiddelloven.


NÆSTVED: Flugtbilist
I går klokken 15.55 kom en sort Peugeot 206 med to unge mænd kørende ad Grønnegade i Næstved og skulle svinge til højre ad Kvægtorvet. Imidlertid kørte føreren i den sorte Peugeot med for høj hastighed og ramte i svinget en anden bil på det forreste venstre hjørne. Normalt plejer man at standse og undersøge, hvad der er sket, hvis man er impliceret i et sammenstød, men i stedet valgte føreren af den sorte bil at køre væk fra stedet med høj fart. Derfor hører politiet gerne fra vidner til episoden og opfordrer samtidig føreren af Peugeoten om at henvende sig til politiet, der kan træffes på telefon 114.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
KariseSkolegadeHusSøndag klokken 11.00 – mandag klokken 16.00Endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet
KorsørFrejasvejHusMandag klokken 04.05En bærbar computer, to mobiltelefoner, en herrepung og kontanter.
KorsørBragesvejHusMandag klokken 02.00 – 07.50En Citroën C3, en iPad, en iPhone, hus- og bilnøgler.
MariboØstre ParkLejlighedMandag klokken 09.37Kontanter
NakskovKløvervængetLejlighedSøndag klokken 14.00 – mandag klokken 01.00Ikke umiddelbart noget stjålet
Nørre-AlslevLøvsangervejHusFredag klokken 15.00 – mandag klokken 12.10Endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet
FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
HaslevStationspladsenMandag klokken 09.01 – 9.32Målrettet uopmærksomhedskontrol: 20 køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev sigtet for kørsel uden sikkerhedssele.
NæstvedRingstedgadeMandag klokken 11.20 – 11.40Målrettet uopmærksomhedskontrol: 50 køretøjer blev standset og kontrolleret. Ingen sigtede.
Næstved-Mandag klokken 11.00 – 16.00Målrettet uopmærksomhedskontrol: 10 blev sigtet for at køre ved fuldt stop, en for at tale i håndholdt mobiltelefon, to for forkert lygteføring og en blev sigtet for at overskride spærrelinjen.
SlagelseSlagelse LandevejMandag klokken 15.15 – 16.15Målrettet uopmærksomhedskontrol: 10 køretøjer blev standset og kontrolleret. To blev sigtet for forkert lygteføring.
VordingborgRampenMandag klokken 08.20 – 08.50Målrettet uopmærksomhedskontrol: 27 køretøjer blev standset og kontrolleret. Ingen sigtede.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FaxeEgedevejMandag klokken 13.45 – 20.00ATK4695350 km/t84 km/tTi klip og en betinget frakendelse
Nykøbing F.Gedser LandevejMandag klokken 05.47 – 11.35ATK17202170 km/t96 km/tEt klip
NæstvedVordingborg LandevejMandag klokken 09.00 – 14.00ATK6652850 km/t77 km/tTre klip
StensvedVordingborgvejMandag klokken 13.15 – 20.10ATK10054250 km/t99 km/tNi klip og to betingede frakendelser


SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilist:

Mandag klokken 13.53 standsede politiet en 39-årig mand fra Nørreballe, der kom kørende på Ådalen i Nørreballe. En narkometertest afslørede, at mande var påvirket af cannabis. Den 39-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.