Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Aug 08, 2017 09:19 CEST

KARISE: 49-årig overfaldet med baseballbat

En mandlig 49-årig gæst på en campingplads ved Vemmetofte blev i går klokken 16 overfaldet af tre mænd. Den 49-årige blev slået med baseballbat og knytnæver. De tre overfaldsmænd kørte fra stedet i en sort bil. Politiet har modtaget fine vidneforklaringer til episoden og har derfor en temmelig god formodning om, hvem gerningsmændene er. De tre mænd opfordres til at henvende sig til politiet.

NAKSKOV: Røveri på tankstation – vidner søges

I går klokken 21.17 blev en tankpasser på en benzintank på Rødbyvej i Nakskov udsat for røveri. En ung mand kom ind på tanken og truede den kvindelige tankpasser med en pistol. Han forlangte at få udleveret penge fra kassen, hvilket han fik og forlod herefter stedet til fods i retning mod Nakskov by. Røveren beskrives som 15 – 16 år, dansk af udseende, lys hud, spinkel, iført sort hættetrøje og blå jeans. Politiet hører meget gerne fra vidner, der kan have oplysninger i forbindelse med røveriet.

SORØ: Bestilt færdselskontrol gav alt for stor gevinst

En borger har på www.bestilenfærdselskontrol.dk bestilt en færdselskontrol på Holbækvej i Sorø, hvor der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Det viste sig mere relevant end ønsket – mandag var en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol på stedet, og i tidsrummet fra klokken 5.30 til 12.20 blev der registreret i alt 673 trafikanter, der kørte forbi målevognen. Ikke færre end 130 havde et for tungt tryk på speederen, og hele 22 kørte endda så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet. Det får man, når hastighedsbegrænsningen overskrides med mere end 30%. Den højeste hastighed blev målt til 67 km/t.

SORØ: Kørte på stjålne nummerplader

Ved en kontrol på rastepladsen Tuelsø på Vestmotorvejen ved Sorø tjekkede politiet tirsdag klokken 1.25 en bil, der holdt parkeret med en person i. Det var en 34-årig mand fra København, og de nummerplader, der sad på bilen, viste sig at være stjålet fra København den 31. juli. Derfor blev pladerne pillet af bilen, og den 34-årige blev sigtet for tyveri af nummerplader. Politibetjentene fandt også 0,7 gram hash og en joint på den 34-årige, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
SlagelseVestervangHusLørdag klokken 12 – mandag klokken 9.35Ikke gjort op hvad der er stjålet


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
KorsørVestmotorvejenKlokken 7.47-13.33ATK5645370110 km/t189 km/t (!)Fem klip og en betinget frakendelse
NykøbingGaabensevej, BruntofteKlokken 11.49-14.10ATK12503580 km/t114 km/tTo klip
SorøHolbækvejKlokken 5.30-12.20ATK – bestilt færdselskontrol67313040 km/t67 km/t22 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Mandag klokken 21.10 standsede politiet en 31-årig mand fra Aarhus på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Han virkede påvirket af stoffer, og den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet blev mandag klokken 20.52 kaldt til Gl. Landevej i Marrebæk, hvor en bilist havde mistet herredømmet over sin bil og havde torpederet en brandhane. Føreren var en 33-årig mand fra lokalområdet, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var en hel del over det tilladte. Derfor blev den 33-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen