Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 09, 2018 08:52 CET

MERN: Brand i lade

Politi og brandvæsen blev mandag klokken 18.50 kaldt til Lilliendalsvej i Mern, hvor der var udbrudt brand i en lade. Brandvæsenet fik ilden under kontrol, men inventar og tagkonstruktion udbrændte. En 12-15 høns måtte også lade livet i branden, som nu skal undersøges nærmere.

SAKSKØBING: To 15-årige piger forulempet i toget

To 15-årige piger var mandag aften udsat for blufærdighedskrænkelse i toget mellem Nykøbing og Sakskøbing. Pigerne steg ind i toget i Nykøbing og kort efter kom en fuld mand og satte sig overfor dem. På et tidspunkt rejste han sig og åbnede sine bukser og henvendte sig i upassende vendinger på engelsk til pigerne, som imidlertid stak af og låste sig inde på toilettet. I Sakskøbing løb de fra toget og søgte tilflugt i et supermarked, hvor de tilkaldte politiet. Klokken 20.04 blev den formodede gerningsmand anholdt, og han er sigtet for såvel blufærdighedskrænkelse som overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Der er tale om en 59-årig mand uden fast bopæl, og den anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres.

NYKØBING: Bortvist fra tankstation

Politiet fik mandag klokken 21 en anmeldelse om, at en gruppe unge i 5-6 biler holdt til ved ”puslepladsen” på Q8-tanken på Vesterskovvej i Nykøbing, og at de smed omkring sig med papir og affald og var til ulempe for de øvrige kunder. To politipatruljer blev sendt til stedet, og politibetjentene bortviste

SAKSKØBING: Tvunget til at hæve 500 kroner

Natten til tirsdag klokken 0.30 blev en 43-årig kvinde fra Sakskøbing vækket ved, at to mænd knuste en rude i hoveddøren og trængte ind i hendes hjem. De mente, at hun skyldte dem penge og tvang hende ud i en bil, hvor der sad to andre mænd. De fire mænd kørte kvinden til en hæveautomat, hvor hun blev beordret til at hæve 500 kr. Kvinde kendte den ene af mændene – en 24-årig mand fra Sakskøbing - og meldte ham efterfølgende til politiet. Manden blev anholdt senere på natten og sigtet for røveri.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Baarse Strædet Hus Søndag klokken 18.30 – mandag klokken 10 Ikke umiddelbart stjålet noget
Faxe Lindegårdsparken Lejlighed Lørdag klokken 12 – mandag klokken 13.30 Smykker og et ur
Fensmark Kildegårdsvej Hus Mandag klokken 17-20.15 Guldur af mærket Michael Kors, kontanter og personlige papirer
Fensmark Røjlehaven Hus Fredag klokken 12 – mandag klokken 11.30 Guldsmykker
Nakskov Horslundevej Hus Mandag klokken 12.30-14.45 Tv af ukendt mærke og en tablet


FÆRDSELSKONTROLLER

Som led i den landsdækkende færdselsindsats på skolevejene har politiet i det forløbne døgn været ved en række skoler og på forskellige skoleveje i politikredsen. Mandag blev det bl.a. til en stribe sigtelse for at bruge håndholdt mobil under kørslen:

By Vej Tidspunkt
Dianalund Sømosevej Klokken 7.45-8.15 30 køretøjer og cyklister blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Nykøbing Nordby Alle Klokken 7.a44-8.06 Ingen sager
Slagelse Sejerøvej Klokken 7.30-8 Ingen sager
Sorø Nordmarksvej Klokken 9-10.30 Fem blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Prins Jørgens Alle Klokken 7.30-8.15 To blev sigtet for ikke at have spændt deres børn forsvarligt fast
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej Klokken 5.40-11.45 ATK 337 31 50 km/t 80 km/t Syv klip
Faxe Gl. Strandvej Klokken 10.40-12.02 ATK 15 2 50 km/t 63 km/t -
Faxe Rådhusvej Klokken 6.38-9.30 ATK 143 15 50 km/t 77 km/t Tre klip
Slagelse Bildsøvej, Kr. Stillinge Klokken 14.26-19.37 ATK 248 42 50 km/t 113 km/t Syv klip, en betinget og en ubetinget frakendelse
Sorø Smedevej Klokken 12.38-16.30 ATK (skolevej) 395 1 50 km/t 60 km/t -
Stege Grønsundvej, Ebbelnæs Klokken 11.36-16.10 ATK (skolevej) 430 19 50 km/t 74 km/t Seks klip
Søllested Rødbyvej Klokken 7.44-14 ATK 543 19 60 km/t 78 km/t -


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Politiet fik mandag klokken 6.52 en anmeldelse fra en anden trafikant om, at en bil tilsyneladende sad fast på Egedevej ved Frenderup syd for Dalby. Føreren var en 55-årig mand fra Faxe Ladeplads, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 55-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Mandag klokken 20.45 kom en svensk bil i land fra færgen i Rødbyhavn, og ved en indrejsekontrol bemærkede politiet, at der lå en halvfyldt flaske Jägermeister på passagersædet. Muligvis havde føreren indtaget den anden halvdel, for en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Det var en 41-årig mand fra Göteborg, og han blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En narkometertest af en 28-årig mand fra Slagelse gav mandag klokken 0.50 udslag for kokain. Den 28-årige var blevet standset af politiet i Smedegade i Slagelse, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han altså tjekket nærmere. Den 28-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Mandag klokken 11.35 standsede politiet en 20-årig mand fra Vordingborg på Brovejen i Vordingborg. Det viste sig, at den 20-årige ikke havde noget kørekort, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han narkometertestet. Testen gav udslag for både kokain og amfetamin, og desuden viste det sig, at den 20-årige var eftersøgt til afsoning, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. Ejeren af bilen – en 41-årig kvinde fra Stege – blev efterfølgende sigtet for at have overladt sin bil til person, der ikke har kørekort.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen