Skip to main content

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 30, 2018 09:49 CET

SLAGELSE: Efterladt crossmaskine fra cykelstativ til politistation
Mandag klokken 13.55 fik politiet en anmeldelse om, at der stod en crossmaskine i et cykelstativ ved Albert Ibsensvej i Slagelse. En patrulje kørte til stedet, og det så ud som om, maskinen havde stået der længe. Og låsen så ud til at være brudt op. Derfor blev maskinen taget med på stationen i Slagelse, hvor den nu venter på, at ejeren dukker op.


Nakskov: Nedgravet køleskab indeholdt jagtgevær

Politiet fik mandag klokken 15.22 en anmeldelse om, at der var fundet et nedgravet køleskab på Helgenæsvej i Nakskov. Da en patrulje kom til stedet, viste det sig, at der i køleskabet lå et oversavet jagtgevær. Både køleskab og jagtgevær blev bragt til politistationen i Nakskov, hvor begge dele nu skal undersøges nærmere.


Næstved: Påvirket knallertkører med tre dolke

Næsten alt var galt, da en 24-årig lokal mand mandag klokken 18.03 kørte over for rødt lys i krydset Åderupvej/Vordingborgvej i Næstved. For det første kørte han altså over for rødt lys. Han havde ikke fastspændt hjelm på. Og da han blev standset af en patrulje viste det sig først, at han ikke havde lovpligtig forsikring til knallerten, og ydermere havde han en promille en hel del over det tilladte. Endelig viste det sig, at han i transportrummet på knallerten havde tre dolke af varierende længde. Han blev sigtet for spirituskørsel, for at køre over for rødt og for at køre uden fastspændt hjelm og uden forsikring og endelig for overtrædelse af knivloven.


SLAGELSE: Bilist påkørte tre andre biler og et hus

En patrulje fik mandag klokken 18.19 øje på en stjålet bil med tre unge mænd. Politiet forsøgte at standse bilen, men den satte i stedet farten op og forsøgte at køre fra patruljen. Det lykkedes ikke, og bilen standsede på Parkvænget i Slagelse, hvor den ramte både to andre biler og politibilen og et hushjørne på skolegade. De tre unge mænd forsøgte at flygte til fods, men de blev hurtigt pågrebet. Det viste sig, at chaufføren, en 20-årig mand uden fast bopæl, var påvirket af cannabis. De tre mænd blev alle anholdt, afhørt og løsladt igen senere på aftenen.


VORDINGBORG: Hash under passagersædet

Mandag aften klokken 23.00 standsede en patrulje en bil på Københavnsvej i Vordingborg. I bilen. Der var tre unge mænd i bilen, og chaufføren, en 23-årig lokal mand, blev narkometertestet, og det viste sig, at han var påvirket af hash. Han blev anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. I bilen var også en 19-årig mand uden fast bopæl. Under hans sæde lå 90 gram hash, tre gram skunk, en vægt og salgsposer. Den 19-årige mand blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.


VORDINGBORG: Coaster på grund

Tirsdag morgen klokken 4.22 fik politiet en anmeldelse om, at et skib var stødt på grund i Vordingborg Havn. Skibet var grundstødt ved lav hastighed på mudder- og lerbund, så der var ikke umiddelbart sket skader på skibet. Skibet ville selv forsøge at komme flot, hvorefter årsagen til grundstødningen skal klarlægges.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Faxe Kornagervej Villa Mandag klokken 7.00 Kontanter og kreditkort
Maribo Brandstrupvej Landejendom Mandag klokken 19.00 – 22.00 Kontanter

FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By Vej Tidspunkt
Næstved Ring Øst Mandag klokken 10.30 – 11.00 BESTILT FÆRDSELSKONTROL: Fokus på venstresving. Ingen sager
Næstved Skyttemarksvej Mandag klokken 11.15 – 11.45 BESTILT FÆRDSELSKONTROL: Fokus på hastighed i 30 km/t-zone. Ingen sager.
Præstø - Mandag klokken 12.15 MÅLRETTET SELE: 1 sag
Slagelse Slagelse By Mandag klokken 15.53 – 17.22 MÅLRETTET UOPMÆRKSOMHED: 9 biler standset – 5 sager: 1 knallert uden fastspændt hjelm og 4 gange håndholdt mobiltelefon
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk. HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Askeby Grønsundvej Mandag klokken 12.18 – 14.21 ATK 180 0 80 km/t - -
Bandholm Birketvej Mandag klokken 6.40 – 12.00 ATK 249 40 50 km/t 74 km/t 3 klip
Haslev Troelstrupvej Mandag klokken 12.30 – 17.00 ATK 857 52 50 km/t 78 km/t 5 klip
Kalvehave Viemose Gade Mandag klokken 9.30 – 10.00 Laser –
BESTILT FÆRDSELSKONTROL
10 1 - - 1 klip
Karrebæksminde Skælskørvej Mandag klokken 7.40 – 13.20 ATK 1.002 6 80 km/t 107 km/t -
Skælskør Næstved Landevej Mandag klokken 13.53 – 19.31 ATK 693 17 80 km/t 108 km/t -
Sorø St. Ladegårdsvej Mandag klokken 13.45 – 19.30 ATK 801 44 80 km/t 113 km/t 4 klip
Stege Grønsundvej Mandag klokken 14.49 – 16.45 ATK 225 4 50 km/t 74 km/t 1 klip
Væggerløse Gedser Landevej Mandag klokken 10.20 – 14.00 ATK 694 2 60 km/t 71 km/t -


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

En 23-årig mand fra Vordingborg blev mandag klokken 23.00 standset af en patrulje på Københavnsvej i Vordingborg. En narkometertest viste, at manden var påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.