Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Maj 19, 2016 07:58 CEST

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
KorsørMotalavejKlokken 10.10-10.45Ingen sager
MarielystMarielyst StrandvejKlokken 12-13Inen sager
NæstvedRådmandshavenKlokken 16.45-17.30Ingen sager
NæstvedVallensved Bygade, VallensvedKlokken 10.10-10.26Ingen sager
Nørre AlslevOrehoved LanggadeKlokken 10.40-11.30Ingen sager
VordingborgRampenKlokken 15.20-16.20En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FaxePræstøvej, LeestrupKlokken 15.43-17.12ATK – bestilt færdselskontrol1231560 km/t84 km/tTo klip
NæstvedSkyttemarksvejKlokken 5.45-10.55ATK8486250 km/t78 km/tFire klip
RødbyHavnevejKlokken 15.30-18.55ATK – bestilt færdselskontrol97450 km/t67 km/t-
SlagelseKorsørvejKlokken 8-11ATK512350 km/t68 km/t-

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

Onsdag klokken 12.05 standsede politiet en 61-årig mand fra Herlufmagle, der kom kørende på Industrivangen i Stenstrup ved Næstved. Den 61-årige var frakendt kørekortet, og en alkometertest indikerede, at det nok varer nogen tid endnu, inden han får sit kørekort igen. Han kørte nemlig med en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen, en 59-årig kvinde fra Herlufmagle, blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort.

NÆSTVED: 55-årig dræbt i trafikulykke

En 55-årig mand fra Næstved mistede onsdag morgen livet i et trafikulykke, der skete på Landevejen ved Holme-Olstrup. Den 55-årige, der kørte mod øst, kom af ukendte årsager over i den modgående vognbane, hvor han stødte frontalt ind i en lastbil med en 50-årig mand fra Herfølge ved rattet. Den 55-åriges bil fortsatte efter ulykken ud på marken, og føreren var dræbt på stedet. Lastbilchaufføren kom ikke noget til ved uheldet.

NÆSTVED: Tre skød med softgungevær

Flere politipatruljer blev onsdag formiddag dirigeret til EUC Sjællands afdeling på Jagtvej i Næstved, hvor vidner havde set nogle personer med et gevær. Det viste sig heldigvis at være relativt ufarligt: Tre elever fra skolen havde skudt til måls efter en dåse med et softgungevær, og ingen var hverken kommet til skade eller truet. Til gengæld blev de tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er to 20-årige mænd fra henholdsvis Tølløse og Sandved og en 23-årig mand fra Køge.

NÆSTVED: Kørte uden kørekort

Politiet standsede onsdag klokken 20 en 35-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Primulavej i Næstved. Den 35-årige erkendte, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af den bil, han kørte i – en 34-årig kvinde fra Næstved – blev senere sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen