Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Okt 20, 2016 08:29 CEST

NAKSKOV: 21-årig slået ned med bat

En 21-årig mand fra Nakskov blev onsdag aften overfaldet, da han kom hjem til sin bopæl. Den 21-årige blev slået i hovedet af en anden mand, som var bevæbnet med et baseballbat. Herefter stak gerningsmanden af. Vidneforklaringer førte frem til anholdelse klokken 23.01 af en 26-årig mand fra Nakskov, som blev sigtet for kvalificeret vold. Den 26-årige skal nu afhøres af politiet om overfaldet.

NÆSTVED: 17-årig råbte efter politiet

En 17-årig fyr fra Køge blev torsdag klokken 2.49 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete i Grønnegade i Næstved, hvor den 17-årige var opfarende og voldsom og råbte efter politiet. Da han ikke ville rette sig efter betjentene, blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhentet af sin far klokken 4.15.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
DannemareEmbvejLandejendomTirsdag klokken 16 – onsdag klokken 6.30Diskoteksudstyr i form af 10 paralamper, to skannere, fire movingheads, mixer af mærket Pioneer og en påhængsvogn af mærket Brenderup med registreringsnummer BN 9024 med forskelligt håndværktøj
DianalundRugvængetHusTirsdag klokken 16 – onsdag klokken 15Ikke umiddelbart stjålet noget
DianalundÅvængetHusTirsdag klokken 9 – onsdag klokken 12.15MacBook Air, medaljer, juleuroer fra Georg Jensen, smykker, sølvtøj og kontanter
NakskovVesternæsvejLandejendomSøndag klokken 18 – onsdag klokken 11En knallert af mærket Honda Melody og fire alufælge med sommerdæk

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
VordingborgSydmotorvejenKlokken 9-13.30En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobil, en for kørsel uden førerret og tre blev målt til at køre for hurtigt: De to står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens den sidste får et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 162 km/t, hvor man højst må køre 110 km/t
Rødby-Klokken 13-17To blev sigtet for at køre uden sikkerhedsele, og der blev afsløret en narko- og spirituspåvirket knallertkører, som kørte uden styrthjelm og ikke kørte på cykelstien
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
LundbyLundbyvej, KøngKlokken 7.50-10.50ATK95870 km/t92 km/t-
NæstvedKarrebækvejKlokken 15.30-22.05ATK11751080 km/t119 km/tTo klip og en betinget frakendelse
Nørre AlslevGåbensevej, OrehovedKlokken 7.40-14ATK500580 km/t115 km/tEt klip
Ruds-VedbySorøvejKlokken 15.45-22.20ATK5964780 km/t123 km/tSeks klip
RødbyLadhavevej, TågerupKlokken 8.05-13.45ATK – bestilt færdselskontrol1612260 km/t95 km/tFire klip
SlagelseByskovvejKlokken 11.03-13.14ATK277950 km/t74 km/tTo klip
SlagelseByskovvejKlokken 13.56-16.51ATK75410050 km/t76 km/t18 klip
TappernøjeStrandvejen, BredeshaveKlokken 11.15-14ATK131750 km/t65 km/t-
TappernøjeSydmotorvejenKlokken 14-16.45ATK253832130 km/t165 km/tTo betingede frakendelser

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Politiet standsede onsdag klokken 13.15 en 41-årig mand fra Vordingborg, der kom kørende ad Nyraad Hovedgade i Nyråd uden for Vordingborg. En alkometertest afslørede, at den 41-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Under en færdselskontrol på Havnevej i Rødby så betjentene en knallertkører uden styrthjelm komme kørende uden for cykelstien. Føreren var en 37-årig mand fra Rødby, og da han blev standset, virkede han påvirket af stoffer og alkohol. Den 37-årige blev anholdt klokken 15.30 og sigtet for narko- og spirituskørsel og for at køre uden styrthjelm og for ikke at køre på cykelstien.

Onsdag klokken 17.51 fik politiet en anmeldelse om en knallertkører, der var væltet på Jernbanevej i Eskilstrup. Det var en 40-årig mand fra Nørre Alslev, som lugtede noget af spiritus, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 40-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Onsdag klokken 23.15 standsede politiet en bil med en 24-årig mand fra Slagelse ved rattet. Det skete på Farimagsvej i Næstved. Den 24-årige var frakendt kørekortet, og han virkede påvirket af stoffer. Betjentene fandt 0,5 gram kokain, og den 24-årige blev derefter anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En 25-årig mand, som var med i bilen, havde en halv joint, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen