Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Jan 12, 2017 09:54 CET

NÆSTVED: 25-årig varetægtsfængslet efter fund af skarpladt pistol

I et grundlovsforhør onsdag i retten i Næstved blev en 25-årig mand varetægtsfængslet frem til den 8. februar. Han blev anholdt onsdag morgen på en adresse uden for Vordingborg, og han er sigtet efter straffelovens bestemmelser om våben for at have gravet en skarpladt pistol ned i en skov. Pistolen blev fundet af politiet i oktober 2016, og efterforskningen førte frem til den 25-årige.


RØDBY: Congoleser anholdt med heroin

Ved en indrejsekontrol onsdag klokken 11.45 i Rødbyhavn blev en 26-årig mand fra Congo undersøgt. Det viste sig, at den 26-årige havde adresse i Stockholm, men han havde ingen gyldig rejselegitimation. Derfor blev den 26-årige anholdt og sigtet for ulovligt ophold, og ved visitationen fandt betjentene seks gram heroin, og den 26-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


SORØ: 22-årig fik bilen beslaglagt

Onsdag klokken 20.20 standsede politiet en 22-årig mand fra Slagelse på Slagelsevej i Sorø. Imidlertid var den 22-årige frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var sigtet for den samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
FuglebjergDyres KvarterHusOnsdag klokken 18.30 – onsdag klokken 20.00Smykker
GedserBøtøgårdsvejHusTorsdag klokken 03.27Umiddelbart ikke stjålet noget
HaslevSofiendalsvejHusTirsdag klokken 18.00 – onsdag klokken 08.002 rammer sodavand, kiks samt et par arbejdshandsker
FensmarkRøjlevejHusOnsdag klokken 16.00 – onsdag klokken 17.45To manchetknapper
Torrig L.SaltugvejLandejendomTirsdag klokken 17.30 – onsdag klokken 16.45Tøj, et Sony anlæg, Skytack højtalere, et Blaupunkt 55” fladskærmstv, en kompressor, en strømpistol, en Dewalt boremaskine, 2 Dewalt batterier samt en oplader, 2 tatovør maskiner, en Bosch radio, 2 kasser med kaffestel samt 2 værktøjskasser
VordingborgWesselsvejHusTirsdag klokken 15.00 onsdag klokken 13.10Endnu ikke gjort op hvad der er stjålet


FÆRDSELSKONTROLLERI det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt
FaxeRønnedevejKlokken 13.40 – 14.43Bestilt færdselskontrol: 36 køretøjer kontrolleret – 1 person kørte uden kørekort
Søllested-Klokken 14.00 – 16.30 Målrettet spirituskontrol: 19 køretøjer kontrolleret – 1 kørte spirituskørsel og 2 kørte i frakendelsestiden

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
FaxeRådhusvejKlokken 14.00 – 17.45ATK4631350 km/t65 km/t-
GedserGedser LandevejKlokken 16.26 – 22.05ATK2553490 km/t123 km/t1 klip
Holme-OlstrupLandevejenKlokken 15.55 – 22.15ATK18266360 km/t95 km/t4 klip
LundbyLundby HovedgadeKlokken 10.30 – 13.10ATK92250 km/t64 km/t-
NakskovMaribovejKlokken 10.25 – 17.00ATK8154450 km/t-9 klip og 2 betingede frakendelser
Nørre AlslevStubbekøbingvejKlokken 07.35 – 14.00ATK5354550 km/t79 km/t7 klip
PræstøHovedvejenKlokken 13.25 – 17.10ATK372580 km/t100 km/t-
SlagelseSlagelsevejKlokken 14.16 – 20.00ATK – bestilt færdselskontrol6457750 km/t98 km/t9 klip og 3 betingede frakendelser


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Onsdag klokken 15.20 standsede politiet en 57-årig mand, der kom kørende i Jernbanegade i Søllested, på trods af at han var frakendt førerretten. En alkoholmetertest afslørede desuden, at den 57-årige, der kom fra byen, havde en promille, der var noget over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden samt spirituskørsel.

Politiet standsede torsdag klokken 00.00 en bil på Næstvedvej i Vordingborg. Det viste sig, at bilen hverken var indregistreret eller forsikret. Føreren, der var en 40-årig mand fra Vordingborg, var desuden frakendt førerretten og en alkoholmetertest viste, at han havde en promille over det tilladte. Derudover blev den 40-årige også skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Han blev der for anholdt og sigtet for manglende registrering og forsikring af sin bil, kørsel i frakendelsestiden, spirituskørsel samt kørsel i påvirket tilstand.

En 20-årig mand fra Næstved blev onsdag klokken 14.45 standset af politiet på Grønnegade i Næstved. En narkometertest afslørede at den 20-årige var påvirket af cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet stansede onsdag klokken 17.50 en Seat på Tjørntvedvej i Stenlille. Føreren, der var en 21-årig mand fra Stenlille, viste sig at have røget hash og blev desuden i en narkometertest testet positiv for cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen

Konsulent