Skip to main content

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Nyhed   •   Feb 09, 2017 08:38 CET

RØDBY: Viste falsk bulgarsk pas

Ved en indrejsekontrol af toget fra Hamborg, som ankom til Rødbyhavn onsdag klokken 12.15, traf politiet en udenlandsk mand, som legitimerede sig med et bulgarsk pas. Passet viste sig at være falsk, og den pågældende blev derfor anholdt for at fastslå hans rette identitet. Der viste sig at være tale om en 32-årig mand fra Irak, som var eftersøgt i forbindelse med behandlingen af en tidligere asylsag. Den 32-årige blev sigtet for dokumentfalsk og for overtrædelse af udlændingeloven. Han fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.


RUDS-VEDBY: 57-årig fik bilen beslaglagt

Onsdag klokken 16.20 standsede politiet en 57-årig mand fra Mørkøv på Jyderupvej i Ruds-Vedby, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet. Derfor blev den 57-årige sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange tidligere var sigtet for samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTypeTidsrumUdbytte
NæstvedBogensevejLejlighedOnsdag klokken 7.45-16.36Guldsmykker
NæstvedCarl Nielsens VejHusOnsdag klokken 16.40-19.20En iPad Air
NæstvedCarl Nielsens VejHusOnsdag klokken 6.45-20.40En Kählervase og et fad af fabrikatet Stelton
NæstvedKuhlaus VejHusOnsdag klokken 17-20.09Ikke umiddelbart stjålet noget
SlagelseErdrup EnghaveLandejendomMandag klokken 8-15.15Ikke gjort op hvad der er stjålet


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
KorsørVestmotorvejenKlokken 6.19-11.59ATK3631193110 km/t151 km/tTo klip
NæstvedVordingborg Landevej, Vester EgesborgKlokken 5.45-11.15ATK6271150 km/t69 km/tEt klip
RødbyHavnegadeKlokken 14.09-19.40ATK3202950 km/t83 km/tSeks klip
SakskøbingEngestoftevej, SlemmingeKlokken 7.45-14.15ATK123850 km/t80 km/tTre klip
SorøSorøvej, KindertofteKlokken 12.40-17.15ATK699280 km/t93 km/t-
VordingborgMønsvejKlokken 10.25-17.10ATK14831060 km/t76 km/t-

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

Onsdag klokken 14.17 fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der muligvis kørte en spritbilist i Stege. Ti minutter senere standsede en politipatrulje en 67-årig mand fra Stege på Ulvshalevej i Stege, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget over det tilladte. Den 67-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Et vidne anmeldte onsdag klokken 20.38, at en VW slingrede af sted mod Korsør, og politiet standsede bilen kort efter på Frølundevej ved Korsør. Føreren var en 42-årig mand fra Korsør, og han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Den 42-årige virkede også påvirket af stoffer, og derfor blev den 42-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede onsdag klokken 7.40 en 45-årig kvinde fra Korsør, der kom kørende på Rennebjergvej ved Boeslunde. En narkometertest gav udslag for metadon, og da politibetjentene undersøgte den 45-åriges bil, fandt de to plader hash på i alt 200 gram. Den 45-årige kvinde blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Med venlig hilsen

Palle O. Hansen